Numerologisk energi og tema i april måned 2019

Numerologisk energi og tema i april måned 2019

I dette blogindlæg beskriver jeg de numerologiske temaer i april måned og hvad du med fordel kan have et fokus på måneden igennem.

Energien i dette 3’er år står så rent og fint nu med temaer om blandt andet klarhed og din langsigtede lykke.

Vi er helt ude af Merkur retrogradenergien som påvirkede marts måned markant og energien er igen aktiv og fremadrettet. Men tiden er dog ikke ligefrem til at trykke speederen helt i bund endnu smukke sjæl. Denne måneds energi har et numerologisk tema om at skrue lidt ned for tempoet. Det er tid til på verdensplan at holde en lille pause og evaluere på året, nutiden og fremtiden inden der kommer stærke handlekraftige energier i maj og juni måned til os.

(Du kan læse om den numerologiske energi i år 2019 her og om den nu overståede Merkur retrograd periode her)

April måned i år 2019 er numerologisk skabt til introspektion, overvejelser samt gøre status med det formål at give dig indre ro til bagefter at få mest muligt ud af resten af årets ganske produktive potentiale.

Temaet betyder ikke at du skal være passiv eller holde dig for dig selv – det er mere en indre tilstand som energien afspejler end det er en ydre. Det her handler om hvordan du har det, indeni.

To mennesker der foretager sig nogenlunde det samme kan udefra set fremstå ens eller lig hinanden – men den indre oplevelse kan være markant forskellig.

Herudover er der i april måned temaer om skaberkraft, intuition og kærlighed som jeg vil uddybe nedenfor.

Numerologisk energi og tema i april måned 2019 - Numerolog Millicentt Rosamunde

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

April måned 2019 – fokus på din skaberkraft

Smukke sjæl du kan meget mere end du tror.
Hvis du før har begrænset dig selv, så er tiden nu til at give slip på det som binder dig og give dig selv lov til at sprede dine vinger.

Denne måned byder på et kæmpe potentiale for at virkelig sprede dine vinger, gøre ting større end nogensinde før, åbne op for nye muligheder og potentialer.

Men det handler ikke om at du skal arbejde hårdt for det, det handler om at åbne dig for at modtage alt det der er til dig. Du skal blot gøre det som føles naturligt, det som føles rigtigt. Du kan stole på din egen dømmekraft.
Den tager vi lige igen: Du kan stole på din egen dømmekraft smukke sjæl.

Denne måneds energi vil gerne hjælpe dig med at åbne op for din kreativitet og give dig selv lov til at skabe dit liv som du ønsker.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

April måned 2019 – intuition og spiritualitet

April måned i 2019 byder numerologisk og energimæssigt set på en måned med et meget tyndt slør. Når sløret er tyndt på verdensplan, så handler det om at væggene mellem dimensionerne er tynde, så energierne let kan bevæge sig rundt.

Det betyder at lysvæsner, engle og guider er særligt tæt på os denne måned, at det er lidt lettere for dem at give os budskaber fordi energien understøtter det lige nu.

April måned egner sig derfor særligt godt til at meditere eller på anden måde arbejde med dine spirituelle gaver.

(Denne måned er i øvrigt ganske oplagt til at bestille og modtage den numerologiske tolkning eller den numerologiske navnesession du har gået og overvejet, der er så mange indsigter til dig.)

Men det spirituelle behøves ikke at findes udenfor dig selv.

April måned handler om at opnå balance ved at lytte til din intuition, din indre stemme eller dit højere selv.

Intuition, spiritualitet, indre stemme, højere selv og andre betegnelser udtrykker alle sammen det samme: at vi har en del af os, som ved helt og holdent. Der er en del af dig som er fuld af visdom, kærlighed og tillid. Måske har du hørt det før og mærker at det er okay, men måske har du ikke og dine tanker kan protestere lidt. Men det er sandt. Du er fyldt op af en ren energi, din intuition der mærker rent og let.

Denne måned har et tema om at lytte til den intuition, tage den alvorligt og måske give den lov til at fylde lidt mere.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

April måned 2018 – kærlighedsenergi

Der ligger fortsat et stort tema om kærlighed denne måned. I marts måned var der også et tema om kærlighed, så denne energi fortsætter fint ind i april måned. Men hvor kærlighedsenergien i marts måned var spundet med et tema om familie, så er energien denne måned spundet med en guddommelig og ophøjet energi.

Og hvad betyder det så?
Det betyder at der er meget store kræfter i spil i april måned 2019, når det kommer til kærlighed. Der ligger et tema om forudbestemte hændelser, skæbnemøder, som når to soul mates mødes. Det er en kærligheds energi, der gerne vil åbne op for nye indsigter.

Du kan opleve at være følelsesmæssigt påvirket af energien, og måske blive overraskende følelsesmæssigt involveret eller påvirket af en partner – det handler om at hvis der er noget du ikke har lært om dig selv endnu når det kommer til de nære dybe relationer, så viser det sig denne måned – for indsigtens og kærlighedens skyld.

April 2019 er numerologisk en måned der kan bibringe enorme indsigter til dig, hvis du er åben overfor det.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Tak fordi du læser med. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
KærligstPsykolog Match Numerolog Millicentt Rosamunde

PS. Hvis du har lyst til at kende numerologien i dybden, så erMatch Numerolog Uddannelsen måske noget for dig.

4 Comments

  1. Vibeke Nibe | | Svar

    Tusind tak for dine indsigtsfulde indlæg; de viser sig altid at ramme meget præcist.

    • Millicentt Rosamunde | | Svar

      Hej kære du
      Velbekomme, det er dejligt at høre du kan bruge mine indlæg, tak for dig <3 Kærligst Millicentt

  2. Lotte S | | Svar

    Tak for beskrivelsen, marts var utrolig hård😖 Selv har jeg været indlagt og pludselig opereret, det har ikke føltes fedt at være sygemeldt, men kan se nu hvor jeg så småt starter op, at jeg ikke er helt klar til min fulde tid på arbejdet, så det giver god mening👍🏼 Jeg føler mig meget reflekterende i forhold til før, nu og fremtid og kan bruge en del tid her i min healingsperiode på at overveje hvad i vores bolig som har gjort så godt og hvad jeg ønsker af min fremtidige. Står og skal være alenemor til mit andet barn til juni💕 Endnu en gang tak for meningsfyldte ord, som jeg ihvertfald sagtens kunne relatere til.

    • Millicentt Rosamunde | | Svar

      Hej kære du
      Ih ja det lyder som en prøvende tid for dig. Jeg håber april giver dig lidt tid til refleksion og den tid du skal bruge til at komme dig. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke og masser af kærlighed til den voksende familie <3 Kærligst Millicentt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *