Numerologisk energi i august måned 2018

Numerologisk energi i august måned 2018

Juli måned har været en intens og powerfuld måned energimæssigt set med et stort tema omkring handlekraft, produktivitet og ikke mindst tilbageblik på grund af Merkur i retrograd koblet med et tema omkring at give slip og afslutning pga. den generelle numerologiske energi og Mars i retrograd. Herudover har vi haft både en sol- og måneformørkelse, der også har intensiveret temaerne som jeg har talt om på de sociale medier.

Energier i dagligdagen

Husk at du kan følge mig på facebook og instagram hvor jeg jævnligt deler de numerologiske dagsenergier og energien på verdensplan, så du bedre kan navigere i energierne i din dagligdag smukke sjæl.

Energien her i august og september er generelt lidt lettere og lysere i energien.

Læs om juli måneds numerologiske vibration lige her, hvis du missede det.

I dette indlæg vil jeg komme ind på de temaer og budskaber der er til os i august måned i 2018.

Nøgle frase denne måned: ”Tiden til at udholde er forbi, tiden er til aktivt at udvælge hvad du vil lægge energi i.”

Numerologisk energi i august måned 2018 - Millicentt Rosamunde

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

August måned er en halv fortsættelse og en halv begyndelse

August måned er energimæssigt som en slags stor fordelingsgang.

Vi bevæger os langsomt bort fra de intense og dybe tematikker til et tiltagende mere friskt og et mere nutidigt fokus.

Vi er på vej fra et værelse til et andet værelse og befinder os midt imellem de destinationer. Vi har ikke helt forladt det gamle og er heller ikke helt trådt ind i det nye, som septembers energi kommer til at byde ind med.

Så husk også lige at lægge gerne mærke til, hvor meget du faktisk allerede har rykket dig.

Juli måneds energi har hjulpet os med at feng shui’e, mærket og slippe det som ikke nærer os længere. På grund af Merkur og Mars som stadig er i retrograd vil denne energetiske tendens til tilbageblik fortsætte august måned ud.

Al den dybdegående energi de sidste par måneder har med stor sandsynlighed vist dig hvad du gerne vil ændre i dit liv og måske også hvordan.

Den meget kraftfulde og klarhedsskabende Merkur i Retrograd kombineret med Mars i retrograd og den handleorienterede grundighed skubber fortsat på, for at du får en bevidsthed om, hvad der fungerer i dit liv og hvad der ikke gør.

Det kan være stort som småt, som praktiske detaljer i hverdagen eller store livsforandrende beslutninger og forandringer – det er ikke størrelsen eller omfanget af noget, der gør det hverken mere eller mindre vigtigt. Husk at når du synes noget er vigtigt, så er det vigtigt for dig.

Energien er stærk denne måned og det er tiden inde til at fortsætte på de ny veje du vandrer på.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

August måned numerologisk og tema om accept

August i 2018 kommer med et budskab om at acceptere dig selv, acceptere dig selv lige som du er, lige nu.

Din accept af tingenes tilstand, din accept af dig, kan føre til at du kan blomstre på en helt ny måde.

Mellemgangen eller skillevejen i august handler om, at du er klar til at gå videre. Du er klar til en frisk start. Du er klar til at integrere nye vaner og nye måder at gøre ting på, på et dybere niveau.

Måske er der en lille stemme inden i dig, der siger ”nej, jeg er ikke helt klar endnu”, eller ”det kan jeg da ikke finde ud af”, men månedens energi (universets energi) prikker til dig med et budskab om at du er fin og klar som du er.

Du er det perfekte sted til at tage det næste skridt.

Det kan handle om alt muligt. Du ved selv, hvad det er som lige præcis du er klar til at gå videre med. Måske er det den kostændring du har overvejet, eller en ny motionsform. Det kan også være ombygningen af huset eller andre konkrete ting i din hverdag, eller det kan være et rygestop eller justering af en anden gammel (dårlig) vane.

Det kan også være en mere indre erkendelse du har landet efter de sidste måneders lidt tungere energi om at give slip og skabe balance.

Du kan opleve, at nu er du klar til at gøre og agere efter de værdier du besidder i dit hjerte, i dine relationer, det kan være de nære relationer, parforholdet eller kollegiale relationer.

Månedens energi på verdensplan er en lille ny begyndelse. Tag den. Vær modig. Lad ingenting holde dig tilbage, heller ikke dig selv.

Det her er ikke sådan en frisk og hurtig her-og-nu begyndelse. Det her er sådan en helt rolig, behagelig og langsommelig begyndelse – den slags som er bæredygtig.

August måneds numerologiske vibration symboliseres blandt andet ved solen og udtrykker en positivitet og kreativ kraft som vi alle besidder. Den igangsættende kraft hjælper os til at udtrykke os selv.
Det er derfor en måned der gør det lettere for dig at fokusere på dine mål og ikke mindst den helt specifikke udførelse af dem.

Energien denne august måned i 2018 understøtter specifikt dine evner omkring:

  • Igangsætning (fortsæt ud af dine nye veje)
  • Motivation (af dig selv eller andre)
  • Inspiration (den lidt lettere energi åbner dig op til at modtage nye ideer og mere praktiske samt effektive metoder til fremgang)
  • At lægge planer (vær specifik og lav undermål du kan udføre, mange bække små laver en stor å)

Du kan lettere mærke nye måder og retninger denne måned, hvordan der findes en lidt lettere vej og du er i stand til at træffe beslutninger.

Relationsmæssigt mærker vi ind i en lysende vibrationsmæssig arketype denne måned, der handler om at distancere dig selv fra alliancer og relationer der reelt føles udmarvende og i stedet bevæge dig hen imod det (og dem) som føles inspirerende – at tage bevidste skridt i en mere produktiv retning.

Læringen denne måned handler blandt andet om en bevidsthed omkring kun at omgive dig med personer og projekter, der giver dig energi. (Du ved godt hvad jeg mener og du kan godt mærke forskel.)
Du vil denne måned have svært ved at lægge energi i det som føles drænende. Måske kender du til at udholde nogle situationer og har mærket hvordan det har udmattet dig.

Tiden til at udholde er forbi, tiden er til aktivt at udvælge hvad du vil lægge energi i.

Du kan bedst mærke og bruge din kreative kraft og udtrykke dig, når du føler dig godt tilpas.

Energien på verdensplan i august måned 2018 skubber til dig for at du bliver mere opmærksom på din egen kraft. For at du bliver opmærksom på hvordan du hver dag med dine konkrete handlinger eller manglen på samme skaber resultater i dit liv.

Det er en mellemgang eller en skillevej, du kan vælge hvilken retning du går ud af. Du kan vælge hvad du gerne vil skabe ved at handle på det og gøre det smukke sjæl.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

Tak fordi du læser med. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
Kærligst   Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

PS. Hvis du har lyst til at kende numerologien i dybden, så erMatch Numerolog Uddannelsenmåske noget for dig.

1 Comment

  1. Lone Petersen | | Svar

    Wow ~ Juli har for mig været noget af en udfordring ~ Specielt i at kunne rumme den føelse af tyngde ~ “det kan også være ligemeget” ~ gamle relationer der skulle op og vendes endnu en’ gang for til sidst at sættes fri i Tillid, kærlighed, og respekt 💚 Følelsen af at blive draget af noget, hele tiden at blive mindet om at tingene kan’ være anderledes ~ og hvad er det du vil ha’ hvor vil du hen ~ accept af at tingene er’ som de er ~ og at jer ER her LIGENU ~ også må jeg se hvor jeg er i næste uge ~
    Det er nyt for mig at kunne acceptere ~ uden at sætte handling på ~ uden at føle mig forkert~
    Trækker liige vejret …💚
    Jeg ER SÅ SPÆNDT PÅ ~ hvor August måned fører mig hen ~
    Tusind tak for dine daglige berigende boost ~ og din månedlige status her…
    Ville ikke være foruden
    Kærligt Lone 💚

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *