Numerologisk energi og tema i august måned i 2019

Numerologisk energi og tema i august måned i 2019

I dette indlæg vil jeg komme ind på de temaer og budskaber der er til os numerologisk i august måned i 2019.

August måned kommer med en friskere energi end juli måned, som var meget præget af Merkur retrograd. Merkur bevæger sig fremad nu, hvilket vil skabe mere fremaddrift.

Numerologisk er det dog ikke ligefrem fordi august kommer med en masse produktiv energi til at få os alle i gang efter sommerferien

– det er snarere en rolig overgang henimod september som bliver en måned med en del mere maskulin energi og fremdrift.

August 2019 handler om at finde den gyldne middelvej mellem arbejde, ambitioner, mål og glæde, nydelse, livskvalitet.

Numerologisk energi og tema i august måned i 2019 - Match Numerolog Millicentt Rosamunde

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

August måned 2019 – centrering

Som jeg tolker energierne samlet set i august måned, så er der et overordnet tema omkring centrering.
Det handler om:
• Centrering i dig og dine følelser.
• Centrering i dine mål og ambitioner
• Centrering fremfor stress

Jeg uddyber disse temaer længere nede i blogindlægget.

Centrering handler om balance, det handler om den gyldne middelvej, det der sted midt imellem to ekstremer hvor du kan få det hele.

August måneds energi vil gerne hjælpe dig med at finde din gyldne middelvej, din centrering – det er det der er på spil denne måned, det er det verdensenergien har fokus på.

Energien handler overordnet om at alle de indsigter som sommeren har bragt (og fortsat bringer) skal implementeres. Indsigterne skal gerne bringe noget nyt, noget helt konkret nyt, nogle nye rutiner, nogle nye vaner, noget skal rykkes for at rykke dig henimod at fuldføre dine drømme.

Dette stærke 3’er år handler om ansvar, som du måske kan huske. Det er ikke en modtagende passiv energi – årets energi, verdensenergien emmer af styrke og gøren. Det er tid til at gøre noget, men ikke overilet eller hastigt. Måske vil du opleve mere handling i september (den kommer vi tidsnok til!).
Her i august er vi i en energi af fortsatte indsigter, blandt andet pga. den årlige Løve portal d. 8/8, der åbner for store mængder lys til os. Husk at du kan følge mig på Instagram og Facebook hvor jeg jævnligt poster om de daglige energier.

Udover den indsigtsgivende spirituelle åbnende energier, så er vi i en energi af centrering og implementering.
Tiden er til at centrere dig, centrere din personlige energi, centrere dine drømme, så du kan implementere dine ønsker i din virkelighed, på en rolig, behagelig, nærende og sjov måned.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

August måned 2019 – Centrering i dine mål og ambitioner

August er en ”tilbage til skolen” agtig energi, men dette års august er ikke en aktiv knokle måned – formålet er at have det godt mens du udfører dine drømme.

Det skal føles godt.
For hvordan kan det ellers blive godt?

Der ligger en lektion i denne måned – det handler om at lære at opnå dine mål på en sjov måde. Glæde og nydelse er nøgleord denne måned.

Jeg ved det kan lyde helt gak, hvis du er vant til at høre om hvordan man skal arbejde hårdt for at opnå noget. Selvfølgelig kræver det en indsats at opnå sine mål og opnå resultater – vi lever i 3./4. dimension, så vi kommer ikke udenom den fysiske realitet.

Men men men, arbejde og knokle er to meget forskellige ting. Det handler om balancen. Det handler om at du må handle fra et roligt sted. Det handler om at når du har det godt, så arbejder du bedre og har lettere ved tingene.

Så måske er der noget du kan ændre omkring udførelsen af dine drømme?

• Måske er grunden til at de drømme eller ambitioner ikke er realiteter endnu fordi udførelsen har føltes knoklende?
• Måske kan du anvende dine indsigter i dit liv i hverdagen og gøre hverdagen sjovere.
• Måske skal du være mere i dig og gøre det der føles bedst for dig (og ignorere hvordan andre gør)?
• Måske kan du finde kernen i dine drømme og lade denne motivere dig til at gøre noget?

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

August måned 2019 – Centrering i dig og dine følelser

Denne august har en numerologisk tematik omkring at mærke dig selv, om følelser, relationer og balance, så måneden igennem kan du forvente at blive udfordret på netop dette.

Energien kommer på dette tidspunkt i kølvandet på en lang periode med retrograde planeter, en hedebølge og en generel oplevelse af at der har været trykket på bremsen.

Måske føler du ikke at du har brug for den pause som måneden tilbyder fordi tingene har kørt så langsomt, men ikke desto mindre er det dét som du får. Du har sat så meget i værk i dette år smukke sjæl, tiden er til at fortsætte det gode arbejde, men det er også tiden til at lige stoppe og nyde det hele.

August kommer med denne bløde energi for at du lige kan mærke alle de områder i dig du har brug for.

Citat Quote Slowing down is sometimes the best way to speed up - Millicentt Rosamunde

Energien opfordrer dybest set til, at du tager det lidt mere roligt end du plejer, så du kan mærke dig selv. Måske har sommerferie inspireret til en ny tilgang til tingene hos dig.

Men som mennesker lærer vi dog gennem modsætninger, så denne måned byder på mange situationer, hvor du bliver udfordret på netop dette.

Det kan være dit arbejde der kræver mere af dig, det kan være relationer der dræner dig, det kan være dig selv, der går hovedløst til din hverdag. Generelt kan du opleve, at det er let for dig at slukke for at mærke dine følelser og i stedet for slå autopiloten til.

Det er også let i september at komme til at overskride dine personlige grænser, at du gør for meget, strækker dig for langt (både i relationen med andre, men også med dig selv), simpelthen fordi du ikke mærker det før grænsen er overtrådt.

Men det er okay. Nogle gange må du gå lidt for langt, for at mærke det – du kan gøre det bedre næste gang. Bevidstheden om, at, her, da tabte jeg lige mig selv, her da forlod jeg mig selv, den er så værdifuld.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

August måned 2019 – centrering fremfor stress

Der ligger temaer denne måned om travlhed som kan tangere til stress. Månedsenergier handler om at mærke dig selv følelsesmæssigt og mærke dine behov, så vil du opleve at du udfordres på netop det.

Denne måned kan du opleve at være meget optaget af hvad andre mennesker synes, om dig, om dit arbejde og om alt muligt. Pointen med det tema er at du trækker dine tråde tilbage og mærker efter hvad du egentlig synes, for det er det vigtigste. Lektionen handler om centrering, så du kan mærke dig selv.

Når du så ikke er i stand til at mærke dine behov, eller mærker dine behov fint, men overhører dem (mere eller mindre bevidst eller ubevidst), så kan du opleve stress sætte ind.

• Stress opstår når du handler uden bevidsthed, når du blot gør, uden lyst, uden at have dig selv med i det du laver.
• Stress kommer af travlhed, følelsen af ikke at kunne nå det hele, men lukke for sensorerne og blot fortsætte, overskride sine egne grænser for hvad der forsvarligt kan lade sig gøre.

Vejen ud af stress er altid at holde med at gøre. Hold op. Stop. Det er tid til en pause, tid til at mærke, komme tilbage i dig selv.

Du kan være deltagende i alle områder af dit liv, det handler ikke om at være passiv, men om at være bevidst deltagende. Det handler om at blive i dig selv, særligt i samværet og samarbejdet med andre.

Husk også smukke sjæl, at du gør det så godt du kan, hele tiden.

August måneds energi vil gerne hjælpe dig med at finde din gyldne middelvej, din centrering – det er det der er på spil denne måned, det er det verdensenergien har fokus på.

Du kan finde den gyldne middelvej her i august smukke sjæl, det der sted midt imellem to ekstremer hvor du kan få det hele.
Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Tak fordi du læser med. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
KærligstPsykolog Match Numerolog Millicentt Rosamunde

PS. Hvis du har lyst til at kende numerologien i dybden, så erMatch Numerolog Uddannelsen måske noget for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *