Numerologisk energi august måned år 2021

Numerologisk energi august måned år 2021

August måned kommer numerologisk set med en helt utrolig storladen energi. Det er meget lang tid siden vi sidst har set denne type energi, som vi favnes af i august, den er meget sjælden og derfor er det særligt spændende at følge energien og hvordan den kommer til udtryk.

August kommer med en nærmest flyvende energi, måneden kommer med medvind og fremaddrift. Det er en storladen energi på alle måder. Det er en energi der lægger op til at bryde nogle rammer, gøre noget helt nyt, gøre noget helt anderledes.

Månedens energi vil gerne hjælpe os alle sammen med at skabe forandring ved at give os et pust af medvind i livet, særligt det nye og anderledes støttes massivt.

Er du træt af at læse?

Husk du kan lytte til månedens blog via online produktet om 2021 – måned for måned.
Alle 2021 produkter er nu til halv pris!

De overordnede temaer for august er:
• Forandring
• Fremaddrift
• Kreativitet
• Held og synkronisitet

Her nedenfor vil jeg uddybe de overordnede temaer, så du kan få mest muligt ud af månedsenergien. Hver måneds numerologiske energi udtrykker altid et spektrum af energi; der er positive aspekter og der er mere udfordrende aspekter af den samme energi.

Sidst i indlægget vil jeg herudover introducere månedens krystal.

Hver måned kommer med et potentiale for læring og vækst inden for et bestemt område. Det betyder dog ikke, at man ikke kan vækste inden for et givent område på alle mulige andre tidspunkter, men blot at energien på verdensplan, og den globale cyklus vi alle er en del af, understøtter bestemte energier på bestemte tidspunkter. Det letteste er at bruge energierne og ikke forsøge at trumfe noget andet igennem.

Husk følge min Instagram eller facebook side hvor jeg jævnligt deler dagsenergierne.

Numerologisk energi august måned 2021 - klassisk numerolog Millicentt Rosamunde

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

August måned 2021 – skabe forandring

August måned kommer med en energi der gerne vil hjælpe med at skabe forandring, hvor der er brug for det.
Der er et fint nik til juli måneds mere refleksive energi og måske er det sådan at de indsigter du fik i juli måned er det grundlag du kan skabe forandring fra i august måned.

Den her måned kan meget vel tale lidt ind i nogle større globale tendenser omkring at gøre noget helt andet end vanligt, det ser ud som om at nye strategier for at skabe forandring kan opstå og/eller implementeres.
Det er meget svært at spå omkring globale tendenser, da der er så mange aktører inde over, men det kunne handle om en større åbenhed, åbne grænser, rejser – det kan også handle om noget kulturelt eller kunstbetonet.

Der en fremaddrift til stede i august, som vi ikke har set i meget lang tid.

I dit personlige liv kan dette komme til udtryk ved at det føles som om der er meget skub på for at gøre noget nyt, gøre noget andet.

Der er en helt utrolig kreativ energi, der fortæller om at det er tid til at handle på dine ideer.

Det kan være nye ideer du får denne måned eller ideer du allerede er i gang med at arbejde på. Der er noget der presser sig på for at blive fuldført eller for at blive ført ud i livet denne august måned.

De refleksive dynamikker, som påvirkede juli måned vil gerne konkretiseres og anvendes i august måned. Her kan du opleve at have decideret medvind i det du beslutter dig for at gøre.

Så smukke sjæl, hvis der er noget du længe har tænkt på at gøre eller starte på, så er august måneds energi helt og aldeles optimal til det.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

August måned 2021 – Held og synkronisitet

Herudover så ligger der nemlig en decideret heldig energi i august måned. Held er et lidt pudsigt og specielt begreb, fra et spirituelt synspunkt kan vi anskue det som en form for synkronisitet. Når vi har heldet med os, så er det som om der er noget der falder på plads, eller falder i hak.

August måned emmer af en energi omkring hvordan tingene kan løse sig på helt forunderlig vis – de kan lige falde ind på deres naturlige bane.

Det kan blive en måned med store gennembrud.

Dette kan tale ind i internationale energier, det kan være større verdensomspændende ting som en blockbuster af en film alle elsker eller udgivelsen af et musikalbum der stryger til tops på alle lister.

Men det kan også meget vel tale ind i ting i dit private liv – hvis noget har føltes trægt, så kan august komme med det skub så det forvandles fuldstændig. Det kan fx være ønskejobbet der lige lander eller starten på en ny ønsket uddannelse. Det kan være noget helt ud af det blå – der ligger en uforudsigelighed i den her månedsenergi, som virkelig kan frembringe nogle løsninger som man ikke har kunne se før.

Det som du kan gøre for at hjælpe energien på vej i dit liv er at drage nytte af den.
Det kan fx være:
– At gøre noget du ikke plejer at gøre
– Handle på nye ideer
– Handle på projekter eller ideer der har ligget hen og kalder på dig nu
– Sprænge nogle rammer, gøre noget anderledes (stort som småt)

Hvis der er noget du har været bange for at gøre, så kunne august gå hen og være måneden du gjorde det.

(Det kan også være du oplever det allerede fra starten af august – at du opdager at hov jeg gør faktisk det her som jeg før har frygtet.)

Under alle omstændigheder er august en invitation til at blive bevidst omkring et eller flere områder i dit liv, hvor du har holdt dig tilbage.

Er der noget du har tøvet med?

August kommer og siger, nu er det altså nu. Der kommer ikke et bedre tidspunkt end lige nu.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

August måned 2021 – opsummeret

August i 2021 er en månedsenergi der støtter meget op omkring 5’er årets store budskab om ikke at gå og vente.

Smukke sjæl du skal ikke gå og vente på noget. Det er nu.

Det er et tema omkring at være fokuseret på nuet. Det er i nuet vi kan skabe magi. Smukke sjæl, gør det.
Det er en måned til at sige ja, bare gør det. Tillad dig selv at overskride nogle grænser, overskride begrænsninger og se hvad der sker.

Universet er med dig, der er medvind. Energien støtter op omkring at gøre noget anderledes, den modige belønnes kan man sige.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Vil du vide mere om energien i 2021?

UDSALG
50% rabat på alle 2021 Numerologi produkter. Køb til halv pris.

Du kan fx allerede nu lære om september måneds numerologiske energi.

Jeg har lavet en masse lækkert materiale til dig om energierne i 2021, både måned for måned, så du kan være på forkant med energien, men også det særlige tema som ligger i året 2021 for netop din grundenergi.

2021 | Numerologiske Temaer for alle 12 Måneder

Hver enkelt måned gemmer på et særligt tema, hjælper dig med en bestemt udvikling.
Lær temaerne at kende for alle månederne med det samme.
Lad denne viden hjælpe og støtte dig på din 12 måneder lange rejse ind i 2021’s energi og formål.

Numerologisk tema og energi i år 2021 - den klassiske numerologi - Millicentt Rosamunde Ét produkt pr. grundenergi.

pris 295,-

Udsalgspris 147,50,-

2021 – Numerologiske Temaer for hver Grundenergi

Hver enkelt grundenergi har sit personlige formål med året.
Lær din grundenergis tema at kende med det samme.
Kend og brug årets formål for netop din grundenergi og få et fantastisk år smukke sjæl.

Numerologisk tema og energi i år 2021 - den klassiske numerologi - Millicentt Rosamunde Ét produkt pr. grundenergi.

pris 250,-

Udsalgspris 125,-

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Månedens krystal

Månedens krystal udtrykker en energi som understøtter månedens numerologiske tema og formål. Der vil naturligvis altid være flere og andre krystaller som også vil være relevante at arbejde med, men jeg vælger hver måned en som jeg mener udtrykker månedens udviklingspotentiale.

Krystallen for august måned 2021 er Moldavit.

 

Numerologisk energi august måned 2021 - klassisk numerolog Millicentt Rosamunde

Nøgleord til Moldavit krystallen:

– Transformation
– Hurtig spirituel udvikling og øgning af synkronicitet (aktivering af åbenhed overfor budskaber)
– Aktivering af chakraer
– Renselse
– Beskyttelse

Farve: Grøn
Chakraer: Alle, særligt Hjertechakraet og Pandechakra (det tredje øje).

Moldavit er en helt utrolig aktiverende krystal, der kan frembringe utrolig spirituel vækst og ikke mindst frembringe mange synkroniciteter.

Moldavit er en katalysator for den som er klar til at udvikle sig og virkelig rykke.

Bonus info: Moldavit er strengt taget ikke krystal, men tektit, det vil sige materiale fra rummet – den opstod i mødet mellem en komet og jorden.

OBS: Moldavit er fantastisk til at sætte gang i tingene, ikke mere stilstand, men da den er utrolig aktiverende og kan være ganske overvældende at arbejde med, så råder jeg dig til at anvende den sammen med en groundende sten som fx røgkvarts eller tourmalin. Moldavits kraftfulde energi er ikke nødvendigvis for alle, det er ikke en begynderkrystal!

Du kan fx arbejde med krystaller ved at meditere med dem, have dem stående i nærheden af dig (på sofa- eller arbejdsbordet) eller have dem på dig (i lommen eller i et smykke), så energien er i dit aurafelt og kan arbejde med din energi.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Tak fordi du læser med. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
KærligstPsykolog Match Numerolog Millicentt Rosamunde

2 Comments

  1. Pia Marlina Munch | | Svar

    Kæreste Millicentt❤️

    Jeg er meget spændt på hvad det er august måned viser mig og hvordan synkroniteten udspiller sig. Jeg har en knude i det ene bryst som skal behandles. Jeg oplever virkelig at universet og jeg arbejder sammen på smukkeste vis. Så august er lidt speciel for mig ❤️🙏

    • Millicentt Rosamunde | | Svar

      Kæreste du
      Jeg sender dig lys og kærlighed og håber på de bedste betingelser for healing for dig smukke sjæl. ❤️ Kærligst Millicentt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *