Numerologisk energi i december måned 2020

Numerologisk energi i december måned 2020

I december måned i 2020 har vi en afrundende energi omkring emnet om fundament, som har været stort og fyldigt hele året igennem ligesom vi er inde og se på karmiske tråde til fortiden. (Hvis du vil høre lidt mere om det emne om karma kan du læse/genlæse bloggen fra april måned.) Det er sjældent vi har månedsenergier med så meget dybde som vi har i denne måned, det er healing på et dybt niveau.

December fortæller også om at der er nyt på vej. Der er noget der er ved at blive bygget op, der er noget der er ved at blive faciliteret, der er noget der er ved at blive styrket.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få besked som den første når mine numerologiske prognoser for månederne, grundenergierne og år 2021 er parat til dig.

December måneds højeste budskab er handler om at du kan give slip på det der ikke længere er dig, du kan bygge et solidt fundament for dit liv, du kan heale og du kan elske og du kan tage endnu mere lys og kærlighed ind end du nogensinde har gjort.

Det som skulle løses i år er for mange af os allerede blevet løst. Det er derfor tid til at trække vejret, puste ud og måske faktisk lande i en mere rolig energi.

Du har gjort det så godt i det her kaotiske og transformerende år smukke sjæl. Tillad dig selv at mærke den kærlighed der strømmer ind i dit liv gennem dit hjerte og tillader den dybe smukkeste forandring.

Temaerne i december måned numerologisk set er:
-Fundament
-Healing
-Kærlighed
-Lys

Her nedenfor vil jeg uddybe de overordnede temaer, så du kan få mest muligt ud af månedsenergien. Hver måneds numerologiske energi udtrykker altid et spektrum af energi; der er positive aspekter og der er mere udfordrende aspekter af den samme energi.

Sidst i indlægget vil jeg herudover introducere månedens krystal.

Hver måned kommer med et potentiale for læring og vækst inden for et bestemt område. Det betyder dog ikke, at man ikke kan vækste inden for et givent område på alle mulige andre tidspunkter, men blot at energien på verdensplan, og den globale cyklus vi alle er en del af, understøtter bestemte energier på bestemte tidspunkter. Det letteste er at bruge energierne og ikke forsøge at trumfe noget andet igennem.

Dagsenergien d. 12/12 kan du allerede nu bogmærke, da den kommer med et særligt budskab.

Husk følge min Instagram eller facebook side hvor jeg jævnligt deler dagsenergierne.

Numerologisk energi december måned 2020 - klassisk numerolog Millicentt Rosamunde

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

December måned numerologisk 2020 – fundament

Sikke et år det har været. December måned skruer tempoet ned og der er fokus på at integrere indsigter fra året.
Der har været ekstra meget at tage sig af i dette år, det har været nødvendigt for os alle at være ekstra grundige og opmærksomme for at få detaljerne til at gå op i en højere enhed.

Det som skulle løses i år er for mange af os allerede blevet løst. Det er derfor tid til at trække vejret, puste ud og måske faktisk lande i en mere rolig energi.

Der ligger hvad man kunne kalde en healingsportal i december måned.

Der er et stort potentiale for healing på et meget dybt niveau. Det taler meget ind i årets lektion omkring fundamentet.

Det vil vise sig i december måned om vi har fået bygget et solidt fundament eller ej. Det kan handle om de helt store globale tendenser, politiske forhold, internationale, nationale forhold, men også i dit personlige liv. Det er fundamentet der bliver testet.

For dem der har sjusket lidt med fundamentet, dem som spontant er sprunget ud i vilde beslutninger, kan det være at virkeligheden banker på med nogle kritiske spørgsmål.

Men hvis du har gjort forarbejdet godt og bygget grundigt, at du har været opmærksom, hvis du har levet fra dit hjerte, truffet beslutninger fra dit hjerte eller bare at du har gjort det bedste du overhovedet kunne, så kan december måned være en måned hvor du virkelig oplever og mærker at du er ved at skabe dit liv på et helt nyt niveau.

I så fald vil måneden være en enorm styrkelse af det du er begyndt at bygge op. Dit imperium, din livsoplevelse.

For nogle kan det være sådan at det først er her i december, at man får lavet de forandringer man har gået og ønsket sig – at december bliver selve begyndelsen på et nyt fundament.
Hvor det for andre der har været i gang hele året eller det meste af året kan opleve december som en styrkelse af det nye fundament.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

December måned numerologisk 2020 – healingsenergi

Der er en markant healingsenergi i december måned, med healing på flere niveauer.

Det er en meget højspirituel energi der ligger i december, som bygger ovenpå november måneds lyse energi.
Der er en intens healingsenergi til stede. Du har virkelig mulighed for at slippe nogle gamle tråde til fortiden, som du ikke længere ønsker at være defineret af. Det kan relatere sig til dit liv her på Jorden lige nu, men det kan også meget vel tale ind i tråde relateret til tidligere inkarnationer. Det er en meget dybdegående energi, hvis det taler til dig.

Der er et kollektivt energetisk karmisk slip i december måned 2020 – kollektivt og samlet giver vi slip på gammel tung energi.

Slippet kommer kun for at hjælpe. Du er i sandhed lysende. Der ligger en enorm hjerteaktivering i december måned. Det kan aktivere gamle traumer, men det kommer kun for at du kan slippe tungheden.

Husk at traumer og tunghed kan være nøgler.
December i 2020 har en symbolik omkring det knuste hjerte. Metaforen er det her knuste hjerte med huller i, men de her huller er også der hvor lyset kommer ind.

Det kan virke som et dramatisk billede, men det behøver slet ikke være dramatisk, det er et billede på at alt der har været sket for dig, har i sidste ende været for at hjælpe dig med at åbne op.

Åbne op for troen på lyset, åbne op for dine egne evner og kompetencer, åbne op for hjertets styrke, åbne op for mere kærlighed og for mere lys. Det er den energi der strømmer ned til os. Dit hjerte er en lysportal. Lyset er allerede inde i dig.

Det er en meget smuk hvid og lysende energi der ligger til os i december. Det er sjældent vi har månedsenergier med så meget dybde, det er healing på et dybt niveau.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt RosamundeDecember måned numerologisk 2020 – hvile og lade op

Husk dog også på det her med at december er også handler om at give slip i en mere dagligdags facon, som at puste ud, være god ved dig. Husk på at du er fuldstændig særlig og unik i din egen ret, i dit eget lys.

Det er en måned med en oplagt mulighed for at være ekstra god ved dig selv, for du har gjort det så godt i det her år. Du har givet alt du kunne.

Det her tema med fundamentet, i år og i december fortæller også om at der er nyt på vej. Der er noget der er ved at blive bygget op, der er noget der er ved at blive faciliteret, der er noget der er ved at blive styrket. Det kommer dybest set af den kærlighed som du bærer i hjertet. Prøv om du kan fokusere på den kærlighed i december måned.

Det er en markant markering og aktivering af det guddommelige feminine som strømmer ned til os i 2020.

Læs mit blogindlæg ”Det guddommelige feminine og maskuline” hvor jeg uddyber dette emne.

December måned prøver at runde lidt af på den feminine energi, som også handler om virkelig at tage vores hjerte alvorligt.

I vores del af verden er der bare meget fokus på at få handlet på tingene (måske netop derfor er der lidt krise når planeterne går retrograd for hvordan skal vi dog nå det hele!).

Energien i 2020 vil så gerne hjælpe dig med at forstå, at det vigtigste faktisk er hvordan det føles. Det vigtigste er hvordan det føles inde i dig, hvordan det føles at være dig.

December 2020 kommer med er en hjerteenergi, en energi af kærlighed, en energi af omsorg for dig og for andre fordi vi alle er et.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Månedens krystal

Månedens krystal udtrykker en energi som understøtter månedens numerologiske tema og formål. Der vil naturligvis altid være flere og andre krystaller som også vil være relevante at arbejde med, men jeg vælger hver måned en som jeg mener udtrykker månedens udviklingspotentiale.

Krystallen for december måned 2020 er Rosa Kvarts.

 

Nøgleord til Rosa Kvarts krystallen:

Et af mine mantraer er at man kan aldrig få for meget rosakvarts!!

– Kærlighed
– Blidhed
– Følelsesmæssig healing
– Give slip på stress
– Forene med det guddommelige

Farve: Lyserød, fra helt sart rosa til kraftig lyserød med lavendel skær.
Chakraer: Hjertechakra.

Rosakvarts er nok en af de mest velkendte krystaller. Måske netop derfor kan den indimellem negligeres lidt. Men rosakvarts er i sandhed en gudinde. Rosakvarts er den ultimative sten for kærlighed og for hjertet. Rosakvarts hjælper med tilgivelse, med selvkærlighed og med at heale hjertet.

Rosakvarts hjælper med kærlighed i enhver forstand, kærlighed til dig selv, kærlighed til dit liv, kærlighed til din partner, kærlighed til din familie, venner, kolleger, samfundet, kærlighed til Jorden, universet og det guddommelige.

Bonus info: Rosakvarts kan let arbejde sammen med og kombineres med langt de fleste krystaller. Rosakvarts vil altid bringe kærlighed og løfte enhver vibration fra en anden krystal til at være mere hjerteorienteret.

Du kan fx arbejde med krystaller ved at meditere med dem, have dem stående i nærheden af dig (på sofa- eller arbejdsbordet) eller have dem på dig (i lommen eller i et smykke), så energien er i dit aurafelt og kan arbejde med din energi.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Tak fordi du læser med. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
KærligstPsykolog Match Numerolog Millicentt Rosamunde

2 Comments

  1. Hanna louisianna | | Svar

    Jeg glæder mig over din vibration, som lyser ud af dine beskrivelser.

    • Millicentt Rosamunde | | Svar

      Tusind tak for din søde kommentar, ønsker dig en fortsat smuk december måned ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *