OBS. 20 % rabat i krystalshoppen* i uge 30 med kode: AURALITE-RABAT-2024 (Ordrer sendes i uge 31)
Millicentt Rosamunde > Blog > Astrologi og Verdensenergi > Den numerologiske energi i december måned i år 2023

Den numerologiske energi i december måned i år 2023

Den numerologiske energi i december måned i år 2023

Den naturlige og helt generelle energi i december måned hvert år er en meget stærk og maskulin energi. Det er også en energi, der har en overvejende mental og kognitiv tone – den handler meget om refleksion og tilbageblik. December kommer med en naturlig energi omkring at se lidt tilbage på året og planlægge det nye år. Det er en energi, der søger at afslutte årets tematikker inden vi fuldt ud vender os mod det nye år.

Det numerologiske tema for december, unikt for år 2023, er utrolig opløftende og positivt. Der er en meget sjælden og meget lysende tone. Det er en maskulin energi, forstået på den måde, at den er meget handlekraftig og stærk. December byder på en energi af noget nyt, noget friskt.

Det er en måned der handler om og støtter op omkring at se det positive og have håb og tillid til at vi på personplan kan skabe den succes som vi er her for at skabe og at vi kan skabe det vi ønsker.

 

Temaerne i december måned i 2023 er:

– Retrograd energi ved Merkur
– Positivitet og handlekraft
– Positivitet, bekymring og dine tanker
– Kristusenergien, Juleaften

 

Det er en ret kompleks måned vi har at gøre med i december:

Vi har både den maskuline power energi, med styrke og positivitet, vi har den retrograde Merkur energi og så har vi den meget flotte Kristusenergi, der fylder hele måneden igennem og gerne vil hjælpe os med at heale og afrunde år 2023’s energi.

En meget smuk energi at slutte året med, en meget kraftig og healende hjerteenergi.

 

Her nedenfor vil jeg uddybe de overordnede temaer, så du kan få mest muligt ud af månedsenergien. Hver måneds numerologiske energi udtrykker altid et spektrum af energi; der er positive aspekter og der er mere udfordrende aspekter af den samme energi.

Sidst i indlægget vil jeg herudover introducere månedens krystal.

Hver måned kommer med et potentiale for læring og vækst inden for et bestemt område. Det betyder dog ikke, at man ikke kan vækste inden for et givent område på alle mulige andre tidspunkter, men blot at energien på verdensplan, og den globale cyklus vi alle er en del af, understøtter bestemte energier på bestemte tidspunkter. Det letteste er at bruge energierne og ikke forsøge at trumfe noget andet igennem.

Husk følge min Instagram eller facebook side hvor jeg jævnligt deler dagsenergierne.

Numerologisk energi i december måned år 2023 - klassisk numerologi - Millicentt Rosamunde

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

 

December måned 2023 – Merkur går retrograd

Det er værd at bemærke, at vi har Merkur som går retrograd d. 13. december frem til d. 1. januar 2024.

Så vi slutter året i retrograd, ligesom vi startede året i retrograd. Det er meget forunderligt hvordan, at når vi har de her feminine årsenergier, så har vi ofte lidt ekstra af de her astrologiske retrograde energier og gerne i starten og slutningen af året.

 

Generelt så er formålet med denne Merkur retrograd i december at få os til at trykke lidt på bremsen. Vi havde en stærk og potent energi i november og det har vi også i december. Det at Merkur går retrograd midt december kunne godt være en bemærkning til at det er okay at begynde at drosle lidt ned. Det er altså okay at holde noget juleferie i det her år, det er som om der er brug for det.

 

Du kan læse meget mere om hvad det betyder når Merkur går retrograd lige her:

 

Når Merkur er i retrograd – få en god periode

Må man skifte navn når Merkur er i retrograd?

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

December måned 2023 – Positivitet og handlekraft

December byder på en meget positiv og stærk energi. Det er en energi der søger at løfte os, bringe lys og håb til alle.

Energien handler om nye begyndelser, en frisk start, så december åbner meget op for et skift i energien.

Som nævnt ovenover er det en maskulin energi, så energien vil gerne hjælpe dig med at få ordnet nogle ting, gjort nogle ting. Måske handler det om for dig at få gjort noget færdigt, men det kan også handle om at få taget de første skridt i en retning du længe har ønsket at gå.

Måske kan du begynde på det der projekt du længe har ønsket dig?
Måske er der noget du kan gøre for at åbne op for at noget nyt kan begynde og finde vej til dig?

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

December måned 2023 – Positivitet, bekymring og dine tanker

Det der kan være særlig udfordrende i denne december måned er bekymring og negativitet. Når der ligger så positiv en energi, så har vi også at gøre med dens modsætning, bekymring.

Så det du kan passe på med denne december, det er ikke at bekymre dig for meget.

Der er aldrig nogen der har løst nogle problemer ved at bekymre sig.

Nogle gange kan vi som mennesker godt have en oplevelse af at hvis vi nu tænker rigtig meget på noget, virkelig tænker det igennem på alle leder og kanter, ser på alle tænkelige scenarier på forhånd så kan vi måske sørge for at det værste ikke kommer til at ske.

Ofte er det bare det omvendte der er tilfældet. Jo mere vi fokuserer på det der kan gå galt, jo mere energi lægger vi ind i det og den tidslinje.

Det er IKKE fordi man skal være bange for sine tanker. Det her skal endelig ikke forstås som at når du tænker en tanke, så bliver det virkeligt lige bagefter – sådan fungerer det ikke, bare rolig.

Men det er et budskab om og det er en måned til at være mere opmærksom på om man går og forventer negativt meget af tiden.

Månedens energi, universets højere formål, vil gerne hjælpe os alle sammen med at tænke positivt, se det positive for os, virkelig få øje på lyset, få øje på det som er godt. Universet vil gerne hjælpe os til mere håb og tillid til at vi kan løse de udfordringer der er i vores eget liv og på verdensplan.

Det er det positive budskab der gerne vil frem i december, og sammen med Kristusenergien er det et stort budskab om fra oven, at alt er godt. Vi er støttet. Der er støtte fra oven, der er støtte indefra, fra hjertet og sjælen.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

December måned 2023 – Kristusenergi

Som jeg var inde på i bloggen om november måned, så åbnede der sig meget tidligt i år op for juleenergien, Kristusenergien. Som om julen kom tidligt i år!

December måned er altid fyldt af en Kristusenergi, særligt på grund af julen, der som bekendt er en fejring af Kristus’ fødsel på det religiøse plan – på det spirituelle plan er det en energi af tilgivelse, kærlighed og barmhjertighed.

Kristusenergien handler om at se kærligt på hinanden.

Denne energi fylder rigtig meget denne december, også via 12-12 portalen som er fyldt med dette healende lys. Kristusenergien er en smuk og gylden energi, en healende energi til os alle.

Juleaften

Denne særlige aften og dato har stor betydning for den energi der kommer igennem til os i december, så derfor har jeg allerede været inde og kigge lidt på den. Denne dagsenergi kommer med et tema, som har været meget oppe at vende i år omkring healing af hjertet. Det er at se som en stor flot sløjfe, der bliver bundet på energien.

Juleaften i år bærer på et smukt tema om, at der er noget der kan blive healet i det her år, som vi ikke troede var muligt.

7-tallet og årsenergien har ikke har noget specifikt at gøre med healing, men fordi der er en åbning af energi og lys fra oven, så kommer der denne mulighed for healing som vi ikke før har set. Så der er en meget smuk og meget kærlig og rummelig energi i december måned samtidig med at der er den maskuline powerenergi, der gør at vi kan få styr på nogle ting.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

December måned 2023 – opsummeret

Rent praktisk, så er den første halvdel af december rigtig god til at få handlet på nogle ting og en god periode til at få gjort nogle ting færdige.

Så der kan meget vel være en del ting, som du gerne vil have ordnet inden årets udløb. Måske er der nogle hængepartier, måske er der nogle ting du gerne vil være færdig med – så er den første del af december rigtig god til det fordi der ligger så meget konstruktiv maskulin energi her.

Når vi når frem til midten af december og Merkur går retrograd, så bliver det lidt mere trægt og langsomt. Her vil det være mere naturligt at vende blikket mere indad. Det kan se ud som om, at det er tid til at integrere nogle oplevelser.

For dig og mig og alle mulige andre spirituelle mennesker, så har det her år 2023 været et år med rigtig mange budskaber og indsigter.

Nu er vi nået til december og der er et behov lidt mere ro og fred, lidt mere plads til en rolig indadvendt energi til bare at være og lade alle de ting lande. Nogle gange tager det noget tid.

Hvis du har fået mange budskaber eller hvis du har fået åbnet op for mange spirituelle gaver og talenter i det her år, eller der er måske bare sket rigtig meget i det her år for dig, så vær opmærksom på at det tager nogle gange længere tid at integrere det end man lige tror.

Jeg tænker, at dig som læser med her, er et sensitivt væsen, har et følsomt sind og nogle gange, når vi er sådan, så kræver det lidt længere tid end man lige tror at lande efter noget der har været intenst. Det handler også om, at der er flere niveauer i spil. Det har været et meget åbnende år, det har været et år der har aktiveret så mange forskellige tidslinjer, så mange energier, så mange chakraer. Der har været en enorm aktivering af alt muligt, der har været en stor indstrømning af ophøjet energi i 2023.

Den sidste del af året her i december er som skabt til at reflektere lidt over det hele. Det kunne måske være en god idé hvis du i slutningen af december måned, fx inden jul eller mellem jul og nytår skriver lidt tanker ned om året og giver dig selv et rum til refleksion over året. Det kan være helt stille og roligt tanker om hvad der har været af begivenheder og hvad du med dig videre af indsigter.

Der er en smuk og opløftende energi omkring at trække noget læring og vigtige indsigter ud af det her år.

 

Smukke sjæl, jeg håber du har haft et helt fantastisk år 2023!

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Månedens krystal

Månedens krystal udtrykker en energi som understøtter månedens numerologiske tema og formål. Der vil naturligvis altid være flere og andre krystaller som også vil være relevante at arbejde med, men jeg vælger hver måned en som jeg mener udtrykker månedens udviklingspotentiale.

Krystallen for december måned 2023 er Lemuria krystaller.

 

Numerologisk energi i december måned år 2023 - klassisk numerologi - Millicentt Rosamunde

Lemuria krystaller

En krystal, der forbinder os med det guddommelige feminine, med sjælen selv. Den hjælper os med at genfinde og genføle den visdom vi bærer på os i hjertet.

Nøgleord til Lemuria krystaller:

  • Forbindelse til det guddommelige feminine
  • Forening med sjælen
  • Adgang til viden og visdom fra det gamle Lemuria
  • Ren emotionel intuitiv bevidsthed
  • Finde ens sande selv

Farve: klar, hvid, rosa, brunlig, gullig.

lemurian seed crystals og lemurian root crystals, samt alle andre varianter, hvide, rosa, gyldne

Chakra: Krone chakra og Sjælsstjernechakra.

 

Lemuria var en ophøjet civilisation der fandtes for mange tusind år siden, som havde en langt mere feminin frekvens. Det guddommelige feminine herskede, en udpræget hjerteenergi, hvorimod den også ældgamle civilisation Atlantis var mere maskulin og centreret omkring viden. Begge civilisationer faldt – Jorden er på en rejse mod at forene disse poler i en balance som ikke er set endnu.

 

Du kan fx arbejde med krystaller ved at meditere med dem, have dem stående i nærheden af dig (på sofa- eller arbejdsbordet) eller have dem på dig (i lommen eller i et smykke), så energien er i dit aurafelt og kan arbejde med din energi.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Tak fordi du læser med. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
KærligstPsykolog Match Numerolog Millicentt Rosamunde

2 Comments

  1. Janni | | Svar

    Kæreste Millicent.

    Hold op, det hjælper så ubeskriveligt meget for mit vedkommende, at du lige sætter ord på alle de energier der har været og som december byder på.
    Og dine råd mht hvordan man kan navigere i de energier, når man er en sensitiv sjæl.
    Tak fra hjertet for den vejledning mht at skrive ens oplevelser/ tanker ned, for året 2023. 🙏🤍
    For året 2023, det har givet mig følelsen af : hold på hat og briller. Virkeligt .
    Tak for det smukke og lærende indlæg, smukke sjæl 🙏🤍
    Velsignede varme tanker fra Janni Irene.

    • Millicentt Rosamunde | | Svar

      Hej kære Janni Irene
      Tusind tak for din søde kommentar. Jeg er meget glad for at du har glæde af den her information omkring energien i december, jeg oplever også selv at det er meget hjælpsomt i hverdagen at kende til de energier – så giver det hele ligesom bedre mening.
      Ønsker dig et fortsat dejligt år 2023.
      Kærligst Millicentt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *