Den klassiske numerologi – dogmer og visdom
I denne artikel vil jeg komme ind på hvad den klassiske numerologi er og hvad den ikke er, herunder de strømninger indenfor det numerologiske felt som her sammenfattes til “ny-numerologi”.
Læs med her og bliv lidt klogere på numerologiens ophav og anvendelse.
Den klassiske numerologi – dogmer og visdom
Den klassiske numerologi er som en stor lysende klippe af indsigt og sandhed. Det er en ældgammel visdom, der siges at kunne dateres tilbage til Atlantis, en gylden tidsalder i menneskehedens historie. Denne gamle viden er blevet videreformidlet til særligt udvalgte individer gennem titusinder af år, fra mester til elev. Kun særlige udvalgte fik denne viden.
I vores moderne verden kan det alt sammen lyde meget mystisk og måske endda utroligt og det er det også.
Numerologiens opståen er ombegærdet med megen mystik og hemmelighedskræmmeri.
Der har været flere eksempler på personer, der misbrugte den magt som numerologien gav dem, indenfor blandt andet den katolske kirke og under 2. verdenskrig, hvorfor numerologien blev gemt væk i en lang periode af de mestre som besad den viden (det kunne være præsten, logemesteren eller blot en almindelig bonde).
Under omstændigheder vi ved meget lidt om modtog danske Annet Kofoed denne særlige uddannelse i Australien og udbredte herefter den gamle klassiske numerologiske viden omkring numeroskopet og navneskift i Danmark og Skandinavien. Som det er sket før i numerologiens historie medførte denne udbredelse også en udvanskning af sandheder som “ny-numerologien” er bevis på (læs mere herunder).
Det er sket mange gange før, som dengang Pythagoras under antikken havde sin skole for særligt indviede. Dengang måtte man ikke skrive noget ned, hvilket formentlig har ført til at sandhederne efterfølgende er blevet udvaskede, viderefortolkede og forandrede. I hvert fald førte det til en opdeling af den klassiske numerologi og det som egentlig er den kinesiske numerologi, men som mange idag kender som moderne numerologi eller Pythagoras numerologi, som blandt andet er meget udbredt i USA.
Den klassiske numerologi, nogle gange og særligt af Annet Kofoed, omtalt som oldtidens numerologi, bærer på den gamle sandhed, der historisk dateres tilbage til Babylon og de gamle hebræere og kaldæerne, samt åndeligt dateres tilbage til Atlantis og de gamle civilisationer som fx Lemuria.
Den klassiske numerologi indeholder blandt andet viden om:
- signifikansen af fødselsdatoen, den numerologiske essens, som udtrykker sjælens mission
- numeroskopet, der fortæller om de skæbneenergier vi har med ind i livet, livslinjen og livstemaet
- det numerologiske navneskift, ved ændring af navneenergiernes forandres numeroskopet og dermed skæbnen
- årstalsrækkerne, fortæller om vores vej gennem skæbnen og livet, disse ændres ved navneskift
- karma og skæbne, det karmiske slip (når gamle energier slippes ved hjælp af navneskift) sjælsarkivet, energierne på verdensplan og meget andet
De gamle sandheder som er blevet bevaret, bærer på utrolig megen visdom og den klassiske numerologis udbredelse idag i Skandinavien fortæller om muligheden for fantastiske vibrationsløft på person- og verdensplan.
Ny-numerologi – hjemmelavet numerologi
Den klassiske numerologi er hvad den altid har været, den er som en stor klippe af visdom og sandhed.
Der har altid været strømninger indenfor det numerologiske felt af personer, der selv har fundet på deres egne numerologiske modeller og teorier. Nogle af disse numerologer er certificeret indenfor den gamle lære, men på grund af storhedsvanvid vælger de at gå egne veje og finde på deres egen numerologi – dette er, måske overraskende, sket gentagne gange indenfor det numerologiske felt.
Der er også de personer, der ikke har modtaget nogen form for numerologisk uddannelse, men som alligevel føler sig rustet til at skabe deres egen numerologi.
Indenfor de sidste år er der sket en markant udvikling og vækst her i Danmark af numerologer, der er selvlærte eller numerologer der er “uddannede” af selvlærte numerologer, som løseligt baserer deres virke på den gamle klassiske lære om numeroskopet og navneskift, men som så herudover selv digter videre på teorierne efter forgodtbefindende.
Numerologi er ikke en videnskab, men derimod en åndsvidenskab; det vil sige, at den klassiske numerologi bygger på forskellige parametre der inden for dens egen forståelse definerer videnskabeligheden og forudsigeligheden i anvendelsen af disse parametre, men den bygger på principper, der ikke lever op til gængse videnskabelige kriterier.
Den spirituelle branche er interessant på den måde – det er et frit marked, alle kan i teorien kalde sig for numerolog uden at have taget nogen form for uddannelse og uden at have nogen form for forudsætning for at arbejde med mennesker. Det skaber en enorm mangfoldighed og udvikling at alle må gøre som de har lyst. Samtidig er det også broget, for som forbruger aner du ikke om den numerolog du opsøger reelt er uddannet numerolog eller om vedkommende har fundet på sine egne numerologiske teorier omkring navneskift.
Instituttet for Numerologi og den klassiske numerologi
Som forbruger og som numerolog studerende kan det være forvirrende, at der dukker så mange “ny-numerologer” op og spreder deres egne påfund omkring hvad de mener er rigtigt – særligt når dette er helt eller delvist i modstrid med de klassiske numerologiske dogmer.
I 2015 stiftede jeg Instituttet for Numerologi, min virksomhed og selskab, der varetager uddannelsen af klassiske numerologer i Danmark. I samme ombæring blev titlen som “klassisk numerolog” etableret som et led i at tydeliggøre og differentiere certificerede klassiske numerologer fra “ny-numerologer”.
Instituttet for Numerologis rolle er, har hele tiden været, og vil vedblive med at være, at værne om og beskytte den gamle numerologiske visdom.
Instituttet for Numerologis rolle er, har hele tiden været, og vil vedblive med at være, at værne om og beskytte den gamle numerologiske visdom.
Herudover er det Instituttets rolle at udbrede viden om og anvendelse af den klassiske numerologi gennem uddannelse af kvalificerede numerologer, der går under betegnelsen “klassiske numerologer”.
Klassisk numerolog titlen er den eneste beskyttede numerolog titel der findes.
Det er kun numerologer uddannet fra Instituttet for Numerologi, på Den Klassiske Numerolog Uddannelse der har ret til at bære Klassisk Numerolog titlen. Klassisk Numerolog titlen er et kvalitetstegn på, at den numerolog har modtaget den klassiske visdom og arbejder professionelt, etisk og holistisk med det numerologiske navneskift.
Som forbruger og numerologi interesseret skal du naturligvis gå med det du føler er rigtigt og bruge den numerolog til dit navneskift der føles som den rigtige hjælper for dig. Men hvis du er ny til numerologien, eller er forvirret over de mange forskellige ny-numerologer og deres konflikterende påstande, så vil jeg bestemt og varmt råde dig til smukke sjæl at gå til en numerolog du ved har en reel uddannelse og et bjerg af viden bag sig.
Du finder en oversigt over certificerede klassiske numerologer lige her.
Tak for den fine forklaring. Jeg havde håbet at der ville komme sådan et skriv fra dig, fordi jeg på en og samme tid kunne mærke at det ikke føltes helt rent med de nye strøminger der (igen) kom, og alligevel kunne jeg mærke at jeg blev forvirret. Så kærligt tak fordi du deler dit syn på det her. Det mærkes bare helt rigtigt.
Tak.
Kærlig Hilsen
Lizette
Hej kære Lizette <3
Tusind tak for din søde kommentar. Det er helt utrolig dejligt at du tager dig tid til at skrive dette, tusind tak. Jeg ønsker dig al mulig held, lykke og overflod i fremtiden.
Kærlig hilsen Millicentt
Hej Millicentt <3 TUSINDE TAK for denne artikel. Jeg kan kun tilslutte mig dig 100 procent. Jeg ved ikke særlig meget om numerologi og har aldrig vidst særlig meget, men omstændigheder i min familie fik mig til at søge alle muligheder. V i fik lavet et nyt navn, og pludselig ud af det blå fik jeg en indskydelse – husker stadig som var det i går: hvor jeg sad og hvad jeg følte (det er vel 16-17 år siden nu). Jeg `hørte mit indre sige`: NEJ der er noget galt med mit nye navn, der skal ikke stå xxx der. Jeg fandt frem til Annet K og kontaktede hende og som den lysende sjæl hun er lavede hun mit om helt gratis (det var IKKE hende der havde lavet det første) Jeg tænker engang imellem på hvor taknemmelig jeg er over det der skete dengang. Hej Hej fra mig
Hej kæreste dig
Tusind tak for din kommentar, det betyder så meget for mig at du tager dig tid til at skrive, tusind tak for din opbakning. Hvor er jeg glad for at høre at du har haft en god oplevelse omkring dit navneskift, jeg ønsker dig al mulig held, lykke og overflod i fremtiden, kærligst Millicentt
Kære Millicentt. Jeg har læst dit blogindlæg og synes det er dejligt at du stiller spørgsmålstegn ved udviklingen. Sådan er jeg også skabt. Jeg ville dog ønske at du havde nævnt alle de klassisk uddannede numerologers navne, og ikke kun dine egne elever, da du jo netop skriver blogindlægget for at hylde den klassiske numerologi. Det undrer mig. Jeg kunne også godt have tænkt mig en gennemgang af de nye ideer, fx undervibrationer, da jeg er nysgerrig på hvorfor det ikke skulle virke. Som sagt: jeg er den nysgerrige type :-). Hilsener, Mette
Hej kæreste Mette
Tusind tak for din kommentar og din opbakning.
Jeg kommer ikke til hverken nu eller i fremtiden at tage ny-numerologernes hjemmelavede påfund alvorligt, men jeg vil gerne uddybe hvorfor jeg ikke tager det alvorligt i et fremtidigt indlæg 🙂
Det er rigtig svært for mig at nævne navne på alle klassisk uddannede numerologer, da jeg for det første ikke kender dem alle og for det andet ikke ved om de stadig arbejder med den klassiske viden eller er røget med på ny-numerolgernes ideer. 🙂 Derfor vælger jeg i indlægget at nævne Annet Kofoed fordi hun kvag at være ophavskvinden er den mest klassiske numerolog der findes og at nævne de numerologer som jeg har uddannet i den klassiske lære for dem kan jeg stå inde for – jeg håber det forklarede mit valg omkring dette. Kærligst Millicentt
Kære Millicentt
Skal det forstås sådan, at du tager afstand fra den nye snak om undernumeroskoper? Jeg bliver forvirret og lidt ked af, om mit forholdsvis nye navn er forkert. Kh. Mia
Hej kæreste Mia
Jeg tager helt sikkert afstand fra den nye snak om undernumeroskoper, det er ikke en del af den gamle visdom, men noget man selv har fundet på.
Jeg kan rigtig godt forstå hvis du bliver forvirret og urolig. Det er dog ikke sikkert at energierne bag dit nye navn er forkert, nogle numerologer arbejder delvist med den gamle viden, hvorfor der kan være fine energier med, men det er naturligvis svært at sige konkret noget om når jeg ikke kender din unikke numerologiske essens og dine navneenergier. Hvordan føles det for dig? Jeg tror at vi tiltrækkes af den numerolog der kan give os de energier vi har brug for, nogle gange kan det føles som en omvej, men der er altid en mening med det. Hvis dine nye navne føles som det rigtige for dig, så er de det nok også. Træk vejret og mærk hvordan det føles i dig. I den klassiske numerologi er der ikke kun et rigtigt numeroskop, der er altid flere muligheder, det kommer også an på individet og de personlige ønsker.
Jeg håber det lander godt hos dig, kærligst Millicentt