Det er mere end bare et navneskift

Det er mere end bare et navneskift

Et skriv om sjælsarkivet og det numerologiske navneskiftes højere formål.

Du kender sikkert til at numerologien arbejder med navneskift. Måske kender du nogen der har skiftet navn via numerologien eller måske har du selv prøvet det.

Der kan være mange grunde til, at man vælger at skifte navn. Fælles for dem som ændrer navn med hjælp fra en numerolog er at de ønsker at forandre deres liv til det bedre. Et rent numeroskop med høje vibrationer kan lettere skabe bedre resultater end et numeroskop med tunge eller svage energier.

Men tingene er ikke så sort/hvide, at du opnår ”succes” blot fordi du skifter navn.

Jeg plejer gerne at sige, at det jo ikke er nødvendigt at skifte navn for at blive lykkelig. Der findes masser af mennesker, der har stor tilfredshed med deres liv også selvom de ikke kender noget til vibrationer, numerologi, energier og skæbne.

Numerologi og det numerologiske navneskift er ikke for alle og det er helt okay. Det er jeg som numerolog og menneske helt okay med. Vi har alle hver vores vej og jeg tror, at en del af at være menneske handler om at acceptere, at andre tager en anden vej end vi selv ville.

Fri vilje er en del af at være menneske.

Hvis du har snuset lidt til numerologien er du sikkert stødt på numerologer der lover guld og grønne skove, succes, overflod og alt muligt som du får med det samme du skifter navn.

Det er helt sikkert, at manifestation bliver lettere med støttende energier numerologisk set, men tag ikke fejl af, at den slags løfter selvfølgelig er en form for salgstrick og manipulation.

Virkeligheden er, at numerologien ikke er en tryllestav, vi kan svinge og trylle det frem vi kunne tænke os.
Virkeligheden er derimod, at numerologien er en tryllestav, som tryller det frem, der er i tråd med din sjælsmission og som er i tråd med det højeste bedste.

Numerologien er altså i alle henseender magisk og den vil skabe det som er til det højeste bedste.

Det er mere end bare et navneskift sjælsarkiv Psykolog Numerolog Millicentt Rosamunde

Men vi kan ikke bestille noget fra et menukort og så forvente at det bliver serveret for os. Så nemt går det ikke, ikke endnu i hvert fald.

Vi lever her på Jorden overvejende fortsat i det man kalder 3. dimension, hvor alt er meget jordisk og hvor egoet huserer (dog er vi på vej til 5. dimension, som nogle allerede lever fra, hvorfor den 4. dimension er åben).
Kort sagt vil det sige, at vi kan ikke give en person succes energier i deres navne og så forvente at denne succes dukker op af sig selv. Det er ikke sådan det hænger sammen. Her i 3. dimension på jorden er manifestation og skabelse et 50-50 samarbejde. Du gør halvdelen og universet gør halvdelen så at sige; enhver forandring kræver altså din aktive handlen.

Det numerologiske navneskift er i øvrigt heller ikke funderet på, at du eller en anden skal tjene flere penge på eller få mere materiel succes som følge af navneskiftet som et form for formål med energiskiftet. Et numerologisk navneskift trækker mere lys ned og lys beskæftiger sig ikke med ego-ting som materialisme, men derimod med glæde, lykke og kærlighed. Den sande rigdom opstår som følge af glæden, det er det som 50-50 handlen går ud på.

Succesen og de materielle glæder vil følge når du gennemgående lever fra din sandhed, lever fra din sande essens i glæde.

Det højere formål med at ændre navn numerologisk handler om at ændre din skæbne.
Det højere formål med at ændre navn numerologisk handler om at ændre og justere din skæbnesti, så den i højere grad harmonerer med din sjæls mission.

Det numerologiske navneskift og sjælsarkivet

Når du ændrer navn numerologisk ændres din sti i dette liv.

Forestil dig hvordan vi alle igennem dette liv skal gå igennem et naturområde. Denne natur kan være kuperet, fladt, det kan være en skov, en mark etc., denne natur kan antage uendelige former. Vi har alle vores egen sti vi skal gå ad gennem dette naturområde. Dele af stien er fastlagt på forhånd, ruten er lagt, men du kender ikke nødvendigvis ruten og kan komme lidt på vildspor.

Det numerologiske navneskift går ind og arbejder med din sti, din vej, din sjælesti. Der er ting vi ikke kan ændre, som er fastlagte på forhånd, men der er områder hvor vi kan hjælpe dig. Som fx at give dig et kort over hvor du skal hen, hvis vi lige bliver ved sti-metaforen lidt, klæde dig bedre på til turen og hjælpe dig på rette vej, hvis du er faret vild.

Det er meget forskelligt om du som navneskifte søgende er trådt ved siden af din sti, skal have en ny sti eller blot skal hjælpes med mere proviant eller beklædning til turen. Helt sikkert er det, at dele af ruten er fastlagt inden du kom ned i denne krop og helt sikkert er det, at dele af ruten kan ændres på grund af den frie vilje vi er udstyret med.

Jeg arbejder meget bevidst med sjælsarkivet i mine numerologiske personlige navnesessioner, da jeg oplever det fremmer processen i forhold til at træde ind på den nye sti og integrere de nye vibrationer.

Efter enhver navnesession foretager jeg en mindre ceremoni, hvor jeg som numerolog og formidler samt vogter af sjælsarkivet, åbner op for disse ændringer og henter støtte ned til min klient i deres proces. Jeg arbejder kun med det højeste lys.

Match Numerolog Numerolog Uddannelsen lærer match numerologerne naturligvis at udføre denne smukke healende ceremoni for deres klienter.

Ceremonien henter støtte ned til udrensningsprocessen og hjælper med at tage de nye energier ind, støtte til at træde ind i numeroskopet og bevæge sig ud af den nye sti.

Det er altid en meget smuk oplevelse og jeg er meget taknemmelig og ydmyg overfor opgaven. Det er en helt særlig gave at få lov til som numerolog at være en form for sjælevejleder på denne vis.

Når du føler dig draget af et numerologisk navneskifte, så handler det dybest set om, at den sti du går på er udtrådt eller ved vejs ende, der er ikke mere udvikling og læring til dig med dit gamle numeroskop – du længes efter nye veje, der kan bringe ekspansion og udvikling til din rejse gennem dette liv.

Du som læser dette lige nu, kan måske begynde at fornemme hvordan begreber som penge og succes lyder lidt hult og tomt sammenlignet med sjælsarkivet og sjælens højere formål.

Vores drømme i livet, store som små, er dog naturligvis super vigtige.

Jeg gør altid noget ud af at spørge indtil dine drømme og ønsker til en navnesession. For en ting er de helt numerolog faglige ting, men en anden og meget vigtig ting er at du er unik og helt særlig og dine personlige ønsker og drømme er sikre indikatorer på hvilken sti jeg skal sende dig ud af så at sige.

Match Numerolog Uddannelsen taler jeg meget med de kommende numerologer omkring netop dette med teori overfor praksis, omkring systemer overfor individualisme. Enhver klient, ethvert menneske er helt unikt og den numerologiske navneskifte session må afspejle dette.

Vi kan som numerologer ikke hjælpe med at opfylde dine drømme for fremtiden, hvis vi ikke bruger tid på at lære om dem. Du ved bedst selv, dybest set, hvilken sti du skal ud af, som numerolog er det min opgave at afklare det ved hjælp af de numerologiske redskaber, ved hjælp af samtale og naturligvis intuition.

Som jeg skrev ovenover, så er det fælles for alle som ændrer navn med hjælp fra en numerolog er at de ønsker at forandre deres liv til det bedre. Et rent numeroskop med høje vibrationer kan lettere skabe bedre resultater end et numeroskop med tunge eller svage energier.

Jeg har været inde på, at det højere formål med at ændre navn numerologisk handler om at ændre og justere din skæbnesti, så den i højere grad harmonerer med din sjæls mission.

Men hvorfor er skæbnestien ikke harmoneret med sjælens formål fra start kan du måske sidde og spørge nu?

Det er den faktisk også!

Enhver udfordring, enhver vanskelighed handler alt sammen om en helt bestemt læring og udvikling du har ønsket og som i et eller andet omfang har været nødvendig for, at du kan sidde som det strålende og vidunderlige oplyste menneske du er lige nu.

Du kunne ikke have undværet noget af det, smukke sjæl, heller ikke det svære, det rigtig sørgelige og smertefulde, det hele har formet dig til den du hele tiden har skulle blive til.

Det numerologiske navneskift kommer først på banen, når du ikke kan vride mere læring ud af de gamle energier, men skal ud af en ny vej.

Et navneskift kan helt sikkert hjælpe dig med at udleve dine drømme. Når du lander i et numeroskop, der støtter din numerologiske essens, din sjæls sande og dybeste mission for dette liv, så vil dine muligheder for ekspansion forstærkes og du kan komme helt nye steder hen, steder du måske ikke engang havde kunnet forestille dig fandtes.

Succesen og de materielle glæder vil følge når du gennemgående lever fra din sandhed, lever fra din sande essens i glæde.

Den numerologisk Personlige Navneskifte Session

Dit personlige numeroskop udtrykker altid vibrationsmæssigt din intention for dit liv og måden du kunne tænke dig at udleve det liv på.

Den store navnesession er til dig som ønsker at blive støttet i at være dig gennem et vibrations- og skæbneskifte på det dybest tænkelige niveau.

Læs om den numerologiske navnesession her

Det der bliver udfordringen, når du først er landet i dit sande match, numeroskop- og energimæssigt, er at blive på stien, blive der og holde fast.
Husk på, at vi er overvejende i 3. dimension, det er en 50-50 aftale, du gør halvdelen, universet gør halvdelen.

Du må gøre de ting smukke sjæl og du vil være maximalt støttet når du handler fra din sjæls sande visdom.

Husk at din sjæl taler i kærlige vendinger, dit ego i bebrejdende vendinger, du kan mærke forskel.

Vær ikke bange for at være dig, det er meningen, at du skal være dig. Det er meningen, at du skal lyse som dig – det er hele meningen med at numerologien popper op i dit liv! Det er for at minde dig om dit potentiale og lys og om den højere mening med din eksistens smukke sjæl.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

Tak fordi du læser med. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
KærligstNumerolog psykolog Millicentt Rosamunde

PS. Hvis du har lyst til at kende numerologien i dybden, så er Match Numerolog Uddannelsen måske noget for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *