Den numerologiske energi i februar i år 2019

Den numerologiske energi i februar i år 2019

Hver måned har sin egen energi, sit eget tema og formål, som kan aflæses numerologisk.

Det store tema i februar måned i 2019 er bevægelse og flow.

Denne måneds energi vil gerne hjælpe dig med at fortsætte på din vej, blive ved med at lægge energi de steder du gerne vil se en forandring.

Du kan ikke opnå dine mål og drømme hvis ikke de er i bevægelse.

Februar måneds energi handler om frihed, din livsvej og om fokuseret manifestation.

Det er en ganske boblende, energetisk og glad energi med undertemaer om glæde, spontanitet, sjov, penge, frihed og fremgang, men også en energi der fortæller om at du kun opnår de ting ved at være vedholdende og med disciplin.

Denne måned vil gerne hjælpe dig med at fokusere på det du laver i dit liv, det du lever af, det du tjener dine penge på og energien åbner op for at dette livsområde kan udvikle sig denne måned og fremefter.

Der er også et stort fokus på det fysiske og kroppen denne måned. Det kan betyde forandringer i din krop, måske er ændringer i din kost, motion eller generelle levevis på tapetet.

Bemærk i øvrigt også at alle planeter bevæger sig fremad astrologisk set lige nu, der er ingen retrograd, alle lys er grønne så at sige!

Fra marts måned begynder årets første retrograd energi, men lige nu, er der altså intens fremadrettet energi smukke sjæl.

Den numerologiske energi i februar i år 2019 - Numerolog Millicentt Rosamunde

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Februar måned numerologisk i 2019 – din livsvej

Denne måned har et stort tema omkring livsvej, det vil sige det du laver i dit liv, det du gør for at tjene til dagen og vejen. For nogle betyder livsvej en sammensmeltning af passion, glæde og indkomst, men livsvej for andre personer kan være mere fragmenteret og bestå af flere elementer som ikke umiddelbart forenes.

Februar måneds energi baner vejen for at en ny form for flow omkring vores karriere og/eller arbejdssituation kan finde os.

Læg særligt mærke til hvilke puf og budskaber der finder dig denne måned.

Måske er det en kollega eller ven der nævner noget for dig, måske går du til foredrag og bliver præsenteret for en noget spændende eller noget helt tredje. Læg mærke til det, for det kan være vigtigt.

Det kan også være du oplever at nærmest blive trukket i en bestemt retning, noget efterspørges som du måske kan levere. Det kan også sagtens handle om helt praktiske ting som at få en god rytme med helt almindelige hverdagsting som åbne mailen, betale regninger og deslige.

Er der noget der ikke fungerer optimalt på dit arbejde eller på din uddannelse?

Er der noget du kunne tænke dig var anderledes?

Denne måneds energi åbner op for at du kan få nye ideer til hvad du kan gøre ved de her ting.

Det er som om livet gerne vil vise dig, hvad du kan gøre for at bevæge dig fremad.

Det nye flow der gerne vil etableres denne måned ser ud til at komme gennem en kombination af glæde og nærvær samt god gammeldags planlægning og arbejde. Flow kommer ikke af sig selv, du må være i en aktiv bevægelse og lægge en energi i det for at det flyder.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Februar måned numerologisk i 2019 – manistation via flow

Det her tema om manifestation via flow er et af de vigtigste temaer i år; det fortæller hvordan du skaber den fremtid du gerne vil have.

Februar måned fortæller om at skabelsen sker ved at være i flow. Det handler om loven om tiltrækning – flow skaber mere flow.

Ofte kan vi som mennesker have en ide om, at når vi opnår det eller det, eller når vi får det eller det, så kommer der flow (det kan være flow i økonomien, kærligheden eller noget helt tredje).
Men sådan arbejder loven om tiltrækning bare ikke – den tiltrækker mere af det samme. Det vil sige at når du er i en tilstand af mangel på flow så får du mere mangel på flow.

Det kan nogle gange føles uretfærdigt, at dem der er mest desperate efter forandring ikke synes i stand til at skabe den og dem som tilsyneladende allerede har meget, får mere og mere.

Så hvordan tiltrækker du det du gerne vil have, når nu du ikke har det endnu?

Det handler om at finde følelsen af det du gerne vil have indeni dig, så vil der komme mere af det til dig, det er lov. Det er naturligvis altid lettere at finde en følelse fra dine ydre omstændigheder, men manifestation sker fra din indre tilstand og du kan ændre dit tiltrækningspunkt.

(Det kan være en del lettere at arbejde med tiltrækningspunktet med et rent numeroskop fordi mange blokeringer kan fjernes via det numerologiske navneskifte, men det er en anden snak. Alle kan dog uanset numeroskop løfte deres frekvens i en eller anden grad.)

Februar måned beder dig om at fokusere, om at fokusere på det du gerne vil have.

  • Hvis du gerne vil have flere penge, bemærk hvor meget du allerede har og
  • Hvis du gerne vil have mere kærlighed, start med at giv dig selv kærlighed
  • Hvis du gerne vil have mere glæde, start med at find ting i dit liv der gør dig glad osv.

Koncentration og fokus er store nøgler i februar.

Der sker så meget i energien på verdensplan lige nu, i andre mennesker og i dig, så du kan indimellem fristes til at ignorere vigtige aspekter af noget, fordi det måske synes uoverskueligt.
Men fokuser smukke sjæl. Fokuser bevidst på det du gerne vil have, på fremtiden, ikke nutiden og ikke på det du ikke ønsker – læg din energi i det du gerne vil have vokser og så vil det vokse.
Du kan planlægge dig til overblik, du kan disciplinere dig selv og opnå større frihed end du troede muligt. Bevægelse fører til flow som skaber mere flow.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Tak fordi du læser med. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
KærligstPsykolog Match Numerolog Millicentt Rosamunde

PS. Hvis du har lyst til at kende numerologien i dybden, så erMatch Numerolog Uddannelsen måske noget for dig.

4 Comments

  1. Dina | | Svar

    Hej!
    Det er dejligt at læse din blog. Jeg har i et halvt års tid kæmpet med stress, men har nu taget et aktivt valg om at ændre min livstil så jeg kan komme af med det en gang for alle. Men det er svært. Det er indgroet i mig at arbejde hurtigt og effektivt og med flere projekter ad gangen. Men jeg bliver glad af at læse det med manifistationen. At finde følelsen man ønsker at have mere af. Lige nu ønsker jeg mere velvære, da de fysiske mén fra stressen fylder meget i form af træthed, maveproblemer og angst. Mit nøgleord lige nu er mod. Mod til at bryde min egen norm og ændre indgroet vaner. Mod til ikke at være angst.
    Så tak for dine motiverende ord. Det hjælper!

    • Millicentt Rosamunde | | Svar

      Tusind tak for din fine besked smukke sjæl, og tak fordi du deler.
      Stress kan være så svært at slippe og komme videre fra, som om det skal afkodes og en ny måde at være i verden på skal læres. Jeg håber du får det bedre dag for dag, det vigtigste er at have det godt – derfra kan du skabe det liv du ønsker. Kærligst Millicentt

  2. Kristina | | Svar

    Skønt at læse med!
    Tak for den energi du sender ud – jeg håber du mærker den komme mangfoldigt tilbage <3

    • Millicentt Rosamunde | | Svar

      Hej kære dig
      Tusind tak for din dejlige kommentar, tak for skøn reminder, det havde jeg ikke tænkt over 💖, men jeg er meget glad for at kunne bidrage til noget indsigt og forståelse hos alle der læser med. Tak for dig, kærligst Millicentt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *