Numerologisk energi i februar måned år 2020

Numerologisk energi i februar måned år 2020

Februar måned har et stort og smukt tema om kærlighed. Energien skifter markant fra januar måneds meget hurtige og aktive energi til en mere rolig og feminin energi. Det er som vi bliver bedt om at gå i dybden med tingene denne måned og gå med hjertet først.

Du kan læse om den numerologiske energi i år 2020 lige her og gratis lytte til den uddybende lydfil.

De overordnede temaer for februar er:

– Kærlighed
– Selvkærlighed
– Familie orienteret energi
– Kreativitet og skønhed
– Forstærkelse af temaet om det guddommelige feminine i selve året 2020

Bemærk også at Merkur går retrograd i februar (fra. d. 18. februar til d. 9. marts) – Vi bliver bedt overordnet bedt om at se mere indad, gå tingene efter i sømmene, fylde os selv op med kærlighed og passe godt på os selv.

Februar opfordrer til at fylde dig op, så dine depoter er fyldte og du derved også kan give mere til andre.

Denne måned vil gerne hjælpe dig med centrere dig selv, fylde dig selv op med kærlighed og leve fra hjertet.

Her nedenfor vil jeg uddybe de overordnede temaer, så du kan få mest muligt ud af månedsenergien. Hver måneds numerologiske energi udtrykker altid et spektrum af energi; der er positive aspekter og der er mere udfordrende aspekter af den samme energi.

Sidst i indlægget vil jeg herudover introducere månedens krystal.

Hver måned kommer med et potentiale for læring og vækst inden for et bestemt område. Det betyder dog ikke, at man ikke kan vækste inden for et givent område på alle mulige andre tidspunkter, men blot at energien på verdensplan, og den globale cyklus vi alle er en del af, understøtter bestemte energier på bestemte tidspunkter. Det letteste er at bruge energierne og ikke forsøge at trumfe noget andet igennem.

Husk følge min Instagram eller facebook side hvor jeg jævnligt deler dagsenergierne.

Numerologisk energi i februar måned år 2020 - Numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Februar måned 2020 – kærlighed

Der er det dybeste og smukkeste tema om kærlighed denne februar måned.

Følelser og dybe emotioner er i højsæde hele måneden igennem. Det betyder for dig, at der kan komme store emner op i dit liv, som vil berøre dig dybt på mange niveauer.

Måneden støtter op omkring de nære relationer og der er en tendens til at nye relationer der dannes denne måned vil være af nær karakter fremfor overfladisk.
Det er en god måned til at møde en ny partner, hvis du er single. Hvis du er i et parforhold, så er enegien skøn til at fejre og nyde jeres relation.

Der er et underliggende tema om selvkærlighed i månedens energi også.

Læg derfor særligt mærke til din relation til dig selv denne måned.

Er du hård ved dig selv?
Stiller du urealistiske krav til dig?
Eller glemmer du måske nogle gange dig selv i hverdagens travlhed?

Denne måned er et rigtig godt tidspunkt til at fylde dig selv op med kærlighed. Vi har kun så kærlige relationer i vores liv, som den relation vi har med os selv.
Så vær god ved dig, elsk dig og værn om dig.

Vær ekstra god ved dig denne måned smukke sjæl, du fortjener et liv i kærlighed og omsorg.

Månedens energi vil gerne hjælpe med at være mere til stede og nyde det der er.

Glæden og kærligheden findes i nuet. Lad ikke dine tanker overtage dine følelser, tillad dig selv at være glad for det du har.

Glæde og taknemmelighed vil automatisk tiltrække mere glæde og mere at være taknemmelig for.

Februar måned 2020 – familie og de nære relationer

Årets energi vil gerne hjælpe dig med at udleve med dine drømme, skabe de nødvendige forandringer og nå næste niveau i dit liv i de helt store perspektiver, men februar bringer de nye begyndelser helt ned i det nære og lavpraktiske. Denne måneds energi vil gerne bringe fokus på det nære, så det ikke bliver en ensom rejse for dig.

Der kan være forandringer i hjemmelivet fordi der i 2020 ligger temaer om fundamentet du lever og skaber fra. Det vil hjælpe dig denne måned at have fokus på dit familie- og hjemmeliv.

Måske er du i fuld sving med personlige projekter, så er denne måned et godt tidspunkt til at huske det derhjemme og giv noget energi til hjemmet og de nære relationer.

Tiden er til positive rolige forandringer, til påskønnelse og til dyb accept.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Februar måned 2020 – kreativitet, glæde og skønhed

Måneden kommer med et tema omkring kreativitet, glæde og skønhed. Som nævnt er Merkur i retrograd i en stor del af måneden. Det er derfor ikke tiden til at finde på nye kæmpestore forandringer, men snarere en tid til på en kreativ måde at forskønne ting og bringe mere glæde ind i vaner, arbejdsgange og relationer.

Månedens energi vil gerne bringe dit fokus på kvalitet med det formål at forskønne noget. Det er en god idé denne måned at tænke kreativt og i langsigtede løsninger. Skønhed kan måske for nogle virke som et overfladisk parameter at handle efter, men det at bemærke og prioritere skønhed omkring dig, er noget der målbart løfter din vibration.

Du behøves ikke købe dyre ting for at tage del i månedens energiløft. Du kan også blot gå ud i naturen og tillad dig selv at fordybe dig i naturens skønhed – det vil bringe dig i harmoni med verdensenergien og løfte din vibration, så dit humør påvirkes positivt.

Februars energi lægger op til forskønnelse af både dig og dine omgivelser.

Det er en god måned til at gøre noget dejligt for dig selv – det kan være din fysiske krop der kunne bruge en massage eller lignende eller det kan være dit indre liv, der længes efter opløftende ny inspiration i form af foredrag eller andet.

Forskønnelsen kan også være centreret helt konkret omkring dit hjem. Måske er det tid til en gang forårsrengøring? Måske trænger dit hjem til en makeover eller mindre forbedringer, eller måske er det et dybere energiløft via feng shui eller spaceclearing der er behov for.

Det er som om der skal skabes mere plads til kærligheden denne måned, måske ganske konkret at noget skal rykkes rundt derhjemme.
Måske skal nogen have deres eget værelse? Måske skal et værelse forskønnes?

Du kan også fokusere på temaet omkring glæde. Måske er det måder hvorpå nogle arbejdsgange derhjemme eller på arbejdet kunne blive lidt sjovere?

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Februar måned 2020 – accept, retrograd og vækst

Februar måned kommer med en læring omkring dyb påskønnelse af nuet og slippe al fordømmelse.

Det er nu du kan gå videre med de ting du har ønsket at gå videre med. (Når retrograd tågen letter midt marts, så du kan tage nye ting ind i dit liv.) Tiden er til nu at fortsætte med igangværende projekter eller få handlet på de ideer du har haft liggende i skuffen.

Merkur er i retrograd fra og med d. 18. februar til d. 9. marts 2020.
Hvis du ikke er bekendt med Merkur i retrograd fænomenet og hvad det betyder for dig, så vil jeg på der varmeste anbefale dig at læse mit dybdegående indlæg omkring Merkur i retrograd:

Når Merkur er i retrograd – få en god periode

De gamle filosoffer forstod retrograd som at planeten tog en tur til underverdenen, fordi den ”forsvandt” fra himlen. Dette perspektiv synes jeg er uendelig interessant – at Merkur tager til underverdenen for svar og indsigt, som så kan virkeliggøres og realiseres ved hjemkomsten.

Merkur i retrograd understøtter månedens naturlige tema om dybde og sætter et stort fokus på grundighed.

Månedens numerologiske og astrologiske energi forstærker årets tema om det guddommelige feminine i 2020.

Fokus er på at leve med de feminine kvaliteter som fx leve fra hjertet, omsorg, samhørighed og samarbejde.

Måske er du ikke helt der hvor du gerne vil være, måske ville du ønske du var nået længere.
Prøv om du kan lade være med at dømme det der er lige nu. Hvad end du er utilfreds med lige nu, dit kærlighedsliv eller dit arbejdsliv eller noget helt andet. Lad være med at dømme dig selv smukke sjæl. Du gør det så godt du kan. Du er et lysende væsen – hvis du kunne se hvor stor og uendelig smuk du i virkeligheden er, ville du ikke være så hård ved dig selv.

Her på jorden vil du være det, som du dømmer dig selv til at være. Du kan dog ikke nå dine mål, når du fastholder det billede du har af dig selv og hvad du er i stand til. Tillad dig selv at se dig i et mere positivt lys. Slip enhver fordømmelse af dig selv, for du er større end du tror og du er fri. Du er fri til at udleve dine drømme og du er fri til at modtage kærlighed.

Februar er en smuk energi af kærlighed, selvkærlighed, skønhed og nærvær. Jeg ønsker dig en smuk måned.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Vil du vide mere om energien i 2020?

Du kan fx allerede nu lære om marts måneds numerologiske energi.

Jeg har lavet en masse lækkert materiale til dig om energierne i 2020, både måned for måned, så du kan være på forkant med energien, men også det særlige tema som ligger i året 2020 for netop din grundenergi.

2020 | Numerologiske Temaer for alle 12 Måneder

Hver enkelt måned gemmer på et særligt tema, hjælper dig med en bestemt udvikling. Lær temaerne at kende for alle månederne med det samme.
Lad denne viden hjælpe og støtte dig på din 12 måneder lange rejse ind i 2020’s energi og formål.
2020 numerologi - temaer for alle 12 måneder - Millicentt Rosamunde

pris 295,-

2020 – Numerologiske Temaer for hver Grundenergi

Hver enkelt grundenergi har sit personlige formål med året.
Lær din grundenergis tema at kende med det samme.
Kend og brug årets formål for netop din grundenergi og få et fantastisk år smukke sjæl.

2020 - Numerologiske Temaer for hver Grundenergi - Millicentt Rosamunde

pris 250,-

 

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Månedens krystal

Månedens krystal udtrykker en energi som understøtter månedens numerologiske tema og formål. Der vil naturligvis altid være flere og andre krystaller som også vil være relevante at arbejde med, men jeg vælger hver måned en som jeg mener udtrykker månedens udviklingspotentiale.

Krystallen for februar måned 2020 er Danburit.

Danburit - krystal for februar 2020

Nøgleord til Danburit krystallen:

– Engle kommunikation
– Beroligende kærlig energi
– Slippe sorg, frygt og angst
– Kanalisering
– Fred
– Frihed fra stress

Farve: Klar, hvid, med et sart rosa skær.
Chakraer: Hjertechakra, Kronechakra. (samt de højere chakraer)

Danburit krystaller har en utrolig blid, lys og kærlig energi. De er både fremmende på kærlighed, beroligende og afstressende samtidig med at det er en meget spirituel krystal der sætter dig i forbindelse med engle og højerestående væsner – det er deres blide kærlige energi der mærkes.

Der er nogle der mener at danburit har en frekvens der minder om Reiki.

Du kan fx arbejde med krystaller ved at meditere med dem, have dem stående i nærheden af dig (på sofa- eller arbejdsbordet) eller have dem på dig (i lommen eller i et smykke), så energien er i dit aurafelt og kan arbejde med din energi.

Hvis du kunne tænke dig at vide mere om krystaller og hvilke krystaller der ville være gode for særligt din grundenergi og din numerologiske essens, så kan du købe optagelsen fra min online workshop om numerologi og krystaller i juni, som du kan læse om her.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Tak fordi du læser med. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
KærligstPsykolog Match Numerolog Millicentt Rosamunde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *