Numerologisk energi februar måned år 2021
Februar måned i år 2021 er numerologisk set en måned med en blid kærlig energi, der lægger op til refleksive stunder, kærlighed og fokus på processen.
Februar måned har et lysende tema om spiritualitet og kærlighed.
Energien er en blød overgang og fortsættelse af januars kærlige familieorienterede energi. Vi bliver bedt om at lære på celleniveau, at tingene og livet godt må føles godt. Det er et meget procesorienteret tema i disse første måneder af året – vi må have det godt for at kunne skabe vores drømme, så de kommer til at føles så fantastisk som vi forestiller os.
Temaet betyder ikke at du skal være passiv eller holde dig for dig selv – det er mere en indre tilstand som energien afspejler end det er en ydre. Det her handler om hvordan du har det, indeni.
De overordnede temaer for februar er:
-Proces
-Spirituelle indsigter og intuition
-Kærlighed
Bemærk at Merkur er retrograd i februar (fra. d. 30. januar til d. 20. februar) – Vi bliver bedt om at se mere indad, gå tingene efter i sømmene, fylde os selv op med kærlighed og passe godt på os selv.
Februar opfordrer til stille stunder, så du kan modtage de budskaber du skal bruge for at skabe det liv du ønsker. Denne måned vil gerne hjælpe dig med at skabe den forandring du ønsker på en måde der føles godt.
Her nedenfor vil jeg uddybe de overordnede temaer, så du kan få mest muligt ud af månedsenergien. Hver måneds numerologiske energi udtrykker altid et spektrum af energi; der er positive aspekter og der er mere udfordrende aspekter af den samme energi.
Sidst i indlægget vil jeg herudover introducere månedens krystal.
Hver måned kommer med et potentiale for læring og vækst inden for et bestemt område. Det betyder dog ikke, at man ikke kan vækste inden for et givent område på alle mulige andre tidspunkter, men blot at energien på verdensplan, og den globale cyklus vi alle er en del af, understøtter bestemte energier på bestemte tidspunkter. Det letteste er at bruge energierne og ikke forsøge at trumfe noget andet igennem.
Husk følge min Instagram eller facebook side hvor jeg jævnligt deler dagsenergierne.
Februar måned 2021 – proces
Merkur er i retrograd det meste af februar måned
Merkur i retrograd betyder, at det er tid til at gå i dybden med tingene.
Merkur er den planet/energi der hjælper med blandt andet kommunikation. Når han går retrograd, eller tager på ferie, så at sige, så er der ikke hjælp at hente i forhold til kommunikation.
Måneden handler derfor ikke om at der er en masse du skal sige eller gøre, det er ikke tid til at opfinde noget nyt eller få spritnye ideer.
Den overordnede tematik i februar handler mere om at gå videre med de projekter du har haft skrinlagt, fortsætte med de gode vaner og helt generelt tage dine projekter og målsætninger til næste niveau.
Du kan læse meget mere om hvad det betyder når Merkur går retrograd i mit blogindlæg herom.
Energien omkring Merkur retrograd støtter meget fint om det refleksive tema numerologisk set i februar, det er en fin månedsenergi til at se lidt indad og have mere bevidsthed på processen. Den energi vi skaber noget med, processen, den tager vi med ind i det resultat vi skaber, så det er vigtigt at processen føles godt.
Februar måned 2021 – intuition og spiritualitet
Sløret er tyndt hele måneden
Februar måned i 2021 byder numerologisk og energimæssigt set på en måned med et meget tyndt slør. Når sløret er tyndt på verdensplan, så handler det om at væggene mellem dimensionerne er tynde, så energierne let kan bevæge sig rundt.
Det betyder at lysvæsner, engle og guider er særligt tæt på os denne måned, at det er lidt lettere for dem at give os budskaber fordi energien understøtter det lige nu.
Februar måned egner sig derfor særligt godt til at meditere eller på anden måde arbejde med dine spirituelle gaver. Det er en aktivering af krone chakraet, som er i spil på verdensplan.
(Denne måned er oplagt til at bestille/modtage en numerologisk tolkning, navneskifte session eller andre spirituelle sessioner/kurser du har gået og overvejet, der er så mange indsigter til dig.)
Men det spirituelle behøves ikke at findes udenfor dig selv.
Februar måned handler om at opnå balance ved at lytte til din intuition, din indre stemme eller dit højere selv.
Intuition, spiritualitet, indre stemme, højere selv og andre betegnelser udtrykker alle sammen det samme: at vi har en del af os, som ved helt og holdent. Der er en del af dig som er fuld af visdom, kærlighed og tillid. Måske har du hørt det før og mærker at det er okay, men måske har du ikke og dine tanker kan protestere lidt. Men det er sandt. Du er fyldt op af en ren energi, din sjæl, din intuition, der mærker rent og let. Denne måned har et tema om at lytte til den intuition, tage den alvorligt og måske give den lov til at fylde lidt mere.
Ro fordrer budskaberne fra englene. Indsigter fra dine engle kan have svært ved at finde dig hvis du er for aktiv.
Det er meningen at der skal være lidt mere ro på for at du kan få de budskaber du har brug for at du kan skabe de forandringer du ønsker at skabe i dit i dit liv.
Februar måned 2021 – kærlighedsenergi
Kærlighed og skæbnemøder
Der ligger fortsat et stort tema om kærlighed denne måned. I januar måned var der også et tema om kærlighed, så denne energi fortsætter fint ind i februar.
Men hvor kærlighedsenergien i januar måned var spundet med et tema om familie, så er energien denne måned spundet med en guddommelig og ophøjet energi.
Og hvad betyder det så?
Det betyder at der er meget store kræfter i spil i februar måned 2021, når det kommer til kærlighed.
Der ligger et tema om forudbestemte hændelser, skæbnemøder, som når to soul mates mødes.
Det er en kærligheds energi, der gerne vil åbne op for nye indsigter. Du kan opleve at være følelsesmæssigt påvirket af energien, og måske blive overraskende følelsesmæssigt involveret eller påvirket af en partner – det handler om at hvis der er noget du ikke har lært om dig selv endnu når det kommer til de nære dybe relationer, så viser det sig denne måned – for indsigtens og kærlighedens skyld.
Månedens energi er oplagt til at have fokus på kærlighedsrelationer, til dig selv, dine kære eller din partner.
Energien understøtter mødet med en ny partner, hvis du gerne vil møde en sådan.
Energien understøtter i lige så stor grad fordybelse og inderlig forbindelse mellem både nye og etablerede relationer – der er en smuk kærlighedsenergi der gerne vil bringe magi og løfte kærlighedsrelationer til nye smukke højder.
Februar 2021 er numerologisk en måned der kan bibringe enorme indsigter til dig, hvis du er åben overfor det.
Vil du vide mere om energien i 2021?
Du kan fx allerede nu lære om marts måneds numerologiske energi.
Jeg har lavet en masse lækkert materiale til dig om energierne i 2021, både måned for måned, så du kan være på forkant med energien, men også det særlige tema som ligger i året 2021 for netop din grundenergi.
2021 | Numerologiske Temaer for alle 12 Måneder
Hver enkelt måned gemmer på et særligt tema, hjælper dig med en bestemt udvikling.
Lær temaerne at kende for alle månederne med det samme.
Lad denne viden hjælpe og støtte dig på din 12 måneder lange rejse ind i 2021’s energi og formål.
Månedens krystal
Krystallen for februar måned 2021 er Scolecite.
Nøgleord til Scolecite krystallen: (på dansk skolezit/scolezit)
– Indre fred
– Afslapning
– Ro
– Spirituelt åbnende
– Vække hjertet
Farve: Hvid, kan være klar, men findes oftest i mere hvid og poleret med forskellige smukke mønstre
Chakraer: Tredje øje og Krone chakra.
Scolecite er en blid og afslappende sten, der hjælper med at finde indre fred og ro. Krystallen hjælper med at åbne hjertet for mere kærlighed.
Scolecite hjælper med at åbne op for det spirituelle, på en nænsom og behagelig måde, beskytter mod negative energier fordi den vibrerer med så ren en energi.
Bonus info: Scolecite kan være en rigtig god sten til at hjælpe med at sove for både børn og voksne, den er meget beroligende og kan hjælpe med en afslappende søvn.
Du kan fx arbejde med krystaller ved at meditere med dem, have dem stående i nærheden af dig (på sofa- eller arbejdsbordet) eller have dem på dig (i lommen eller i et smykke), så energien er i dit aurafelt og kan arbejde med din energi.
Jeg ønsker dig en smuk februar måned. Tak for nu og tak for dig.
Kærligst
Ahhhh lyder så dejligt, tusind tak ❤️
Har fundet min scolecite frem og er klar til at indtage en skøn februar mdr ❤️
Jeg fandt aldrig lydfilen på 34 min men måske den dukker op ✨✨✨
Denne blogartikel er meget hjælpsom
Tusind tak, det er jeg glad for at høre ❤️