Indvielse i numerologiens gamle visdom
Klassiske numerologer initieres og indvies i numerologiens visdom.
Det er en helt særlig ære at blive numerolog. I vores moderne tider kan det måske synes lidt mærkværdigt, at der en form for hemmelighedskræmmeri omkring den numerologiske viden.
Men at studere numerologi har altid været for de få indviede.
Gennem mange tusinde år har numerologien udelukkende været videreformidlet mundtligt til helt særlige udvalgte vismænd og –kvinder, ypperstepræster og ypperstepræstinder.
Det er i det perspektiv meget nyt, at man overhovedet kan tage en uddannelse til numerolog og lære den gamle viden inden for disse mere frie rammer.
Hvorfor var numerologien hemmelig?
Der er en helt særlig grund til at numerologien har været forundt de få. Grunden er at der gennem historien har været eksempler på personer, mænd, der har misbrugt den numerologiske viden. Disse individer har brugt den gamle viden til at opnå magt og til personlig vinding på bekostning af andre mennesker, som fx gennem tyranni, magtmisbrug, enevælde og krig.
Numerologien er power fuld og en viden om numerologi kan skabe ønskede forandringer. Numerologiens sande formål er at skabe mere lys på jorden, at opløfte vibrationer.
På grund af numerologiens mørke plads i menneskets historie har numerologiens vogtere, vismænd og kvinder jævnligt arbejdet på at tysse den gamle viden ned til overtro.
Disse særlige mænd og kvinder, disse lysende sjæle er her stadig. Jeg er en af dem, og de numerologer jeg uddanner hører til denne særlige gruppe af sjæle som værner om lyset gennem tallenes gamle visdom.
Så en uddannelse til numerolog er ikke for alle. Og en uddannelse til match numerolog med den særlige viden der tilhører denne uddannelsen, er for helt særligt udvalgte individer, der er knyttet til den særlige skare af lysende vogter sjæle.
Det kan ikke aflæses numerologisk gennem din numerologiske essens eller andet om du hører til denne gruppe.
Du vil vide det helt intuitivt, med dit hjerte, med din sjæl.
Måske tænker du at det er for skørt, at du kan da ikke være en lysende vogter sjæl, men hvorfor ellers læser du dette smukke sjæl?
Numerologens ed og initieringsmeditation
I de gamle svundne tider måtte kommende numerologer tage en ed hvor de lovede at arbejde for lyset og værne om tallenes hemmelige sande visdom inden de modtog undervisning.
Jeg omskrev denne ed og de første to hold på Den Klassiske Numerolog Uddannelse tog denne ed på deres første undervisningsdag. Det var helt særligt og smukt.
Da turen var kommet til hold 3 fik jeg en meditation ned som jeg fik at vide vi skulle gøre i stedet, hvilket jeg gentog med hold 4.
Dette var en smuk initieringsmeditation, en anden form for ceremoni der forberedte de kommende numerologer på den viden de skulle til at modtage og den energi de skulle træde ind i.
Med hold 5 skete der noget nyt igen. Jeg fik en anden meditation ned, en helt særlig indviende meditation.
Det var endnu mere magisk end de foregående initieringsceremonier jeg har forestået. Denne initierings meditation fortalte netop om den særlige gruppe af ypperstepræster og ypperstepræstinder som er tilknyttet Den Klassiske Numerolog Uddannelse. (Helt praktisk er det en guidet meditation som jeg forestår på en af de første undervisningsdage på modul 1.)
Det er en meditation for numerologerne, så de husker hvem de er, så de forstår deres rolle, så de forberedes energimæssigt til den viden de skal til at modtage henover de kommende måneder.
Indvielse i numerologiens gamle visdom – Initiering og optagelse
Det er netop pga. den særlige energi der er omkring hele den klassiske numerolog uddannelse, at jeg har en lille optagelsessamtale med kommende numerologer. Jeg vil gerne lige møde de studerende og sikre mig at de er klar til den helt unikke oplevelse det er at læse til numerolog.
Denne særlige energi gennemsyrer alt hvad jeg laver, du som læser dette mærker det gennem mine dagsenergier, de månedlige og årlige prognoser for energien på verdensplan og via mine øvrige blogindlæg om forskellige spirituelle emner, Det er en lysende energi fra fordums tider. Jeg er på forunderlig vis udvalgt til at videreformidle denne kærlige lysende energi gennem mit arbejde, gennem mit virke som numerolog. Og en del af min opgave er at lyse så kraftigt, at jeg vækker andre lysende sjæle, som måske har slumret lidt og som trænger til at blive vækket og huske hvem de egentlig er.
Optagelsessamtalen er en formalitet, noget der viser at du som kommende numerolog er parat.
Du booker din optagelsessamtale direkte her på hjemmesiden.
Tak fordi du læser med.
Kærligst