Numerologisk energi og tema i juli måned 2019

Numerologisk energi og tema i juli måned 2019

Juli måned har sin helt egen energetiske vibration og formål, ligesom alle månederne i året – numerologien kan dybdeanalysere disse, så vi bedre kan navigere i verdensenergien og i vores daglige liv.

Verdensenergien er som navnet antyder universel og fælles for os alle sammen.

Sommermåneden juli her på den nordlige halvkugle er en måned, der naturligt er skabt til at holde en pause. Hvis året var en arbejdsdag, så er juli måned frokostpausen. Der er derfor et helt overordnet tema omkring at holde fri, holde pause og lade op til resten af året.

Herudover ligger der altid et særligt tema i den enkelte måned i det enkelte år som jeg vil fortælle om i dette indlæg, herudover kommer jeg også ind på månedens krystal.

Juli måned i 2019 har temaer omkring en indre rejse, refleksion, nydelse, glæde, fejring og manifestation.

Energien i juli påvirkes udover det numerologiske også af astrologiske fænomener. Vi har sol- og måneformørkelser denne måned og Merkur går i retrograd – fænomener der påvirker den generelle energi i måneden og resten af året, samt på det daglige plan. Husk at du kan følge mig på Instagram og Facebook hvor jeg jævnligt poster om de daglige energier.

Juli måned er en halv fortsættelse og en halv begyndelse

Måneden byder på tilbageblik og refleksion, som på sigt vil hjælpe dig med at bevæge dig fremad. Der er en fremadrettet energi denne måned, som fortæller om nye opløftende begyndelser på vej, men vi må være helt færdige med fortiden først.

Månedens energi vil gerne hjælpe dig til dyb og forløsende indsigt og også hjælpe dig med at glæde dig over livet selvom du står midt i en måske intens og dyb proces. For livet er nu og det er med at nyde hvert øjeblik.

Numerologisk energi og tema i juli måned 2019 - numerolog Millicentt Rosamunde

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Juli måned numerologisk i 2019 og det indre

Der er et meget stort tema netop denne juli måned i 2019, der handler om at vende energien indad. Juli er skabt til introversion og en form for indre rejse.

Det betyder naturligvis ikke, at du ikke kan arbejde eller være social denne måned, faktisk er der fine energier til at have det sjovt. Men det fortæller om, at der er et kollektivt behov på verdensplan for at se lidt indad denne måned. Der er noget indre arbejde du med fordel kan tage dig af.

Det kan handle om at det er tid til fordybelse. Juli er ikke til overfladiske gøremål, juli måneds energier skubber os alle sammen til at gå i dybden, virkelig dykke ned i noget og få det hele med.

Dette indre arbejde kan forløse noget i dig, så du kan opleve mere glæde i dit liv.

Måske handler det om at endelig finde tid til at læse den bog du fandt eller få kigget på det online kursus du købte.
Det kan også være det er haven der trænger til din opmærksomhed eller andre praktiske gøremål der har fået en overfladisk omgang hidtil.

Det er meget sandsynligt at temaet om dybde vil trække dig i en spirituel retning. Dit indre er uendeligt og spækket med svar. Måske er det tid til ro, så du kan lytte indadtil. Det kan være gennem meditation eller naturoplevelser.

Lige meget hvad det er for noget indre der trækker i dig denne måned, så har det til formål at du finder noget frem i dine dybder, noget du skal bruge til resten af årets mere udadvendte aktive måneder.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Juli måned i 2019 og Merkur i retrograd

Månedens tema om refleksion, får en nuance af tilbageblik fordi Merkur går retrograd d. 7. juli og bliver der til d. 31. juli.

Hvis du ikke er bekendt med Merkur i retrograd fænomenet og hvad det betyder for dig, så vil jeg på der varmeste anbefale dig at læse mit dybdegående indlæg omkring Merkur i retrograd: Når Merkur er i retrograd – få en god periode

De gamle filosoffer forstod retrograd som at planeten tog en tur til underverdenen, fordi den ”forsvandt” fra himlen.

Dette perspektiv synes jeg er uendelig interessant – at Merkur tager til underverdenen for svar og indsigt, som så kan virkeliggøres og realiseres ved hjemkomsten.

På flere måder virker det meget naturligt, at Merkur er retrograd netop denne måned, som for mange er en feriemåned eller i hvert fald en periode her i Danmark, hvor der for mange drosles lidt ned på aktiviteterne.

Merkur i retrograd understøtter månedens naturlige tema om refleksion og trækker det i en retning af tilbageblik. Denne juli måned er et oplagt tidspunkt til at opnå dyb forståelse for din fortid, og opnå nye indsigter om dig selv.
Hvis du er til dybt spirituelt arbejde, så er dette måneden du virkelig kan komme dybt, både indsigter fra dette og tidligere liv kan vente på dig.

Juli måned er som tilbagetrækningen af pilen på buen, hvor september måned bliver tidspunktet til at slippe buen og lade pilen flyve fremad.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Juli måned 2019 – livsglæde og manifestation

Der er et så smukt tema denne måned, som handler om livsglæde. Det fortæller os, at al den refleksion og al den langsommelige proces og udvikling du måske kan opleve (at tingene måske går meget langsommere end du kunne tænke dig) handler om at skabe mere plads til sjov og glæde.

Temaet fortæller om vigtigheden af at du nyder dig liv, lige nu, uanset omstændighederne.
Måske er der ting du drømmer om var anderledes.
Måske er der ting du er ked af lige nu.
Måske er du et svært sted i dit liv.

Men du har muligheden for, lige nu, at beslutte dig for at nyde livet alligevel. Nyde hver dag, glæde dig over livet hver dag. Også selvom der er ting du gerne vil ændre.

Der er altid noget at glædes over.

Den tilbagetrukne energi denne måned opfordrer ikke just til manifestation som sådan. Men den fortæller om at du gennem glæde og sjov og ved at nyde dit liv kan skabe og manifestere mere af det. Vibrationen af glæde er mere powerfuld end du måske tror smukke sjæl.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Månedens krystal

Krystallen for juli måned 2019 er månesten.

Numerologisk energi og tema i juli måned 2019 - numerolog Millicentt Rosamunde - månedens krystal

Månedens krystal udtrykker en energi som understøtter månedens numerologiske tema og formål. Der vil naturligvis altid være flere og andre krystaller som også vil være relevante at arbejde med, men jeg vælger hver måned en som jeg mener udtrykker månedens udviklingspotentiale.

Månesten er en krystal der handler om:
– følelser, tålmodighed, give slip (surrender)
– intuition, drømme, mystik, genfinde tabte dele af sig selv
– indsigter, selvopdagelse
– repræsenterer Gudinden og det guddommelige feminine (the divine feminine)
– dybet og lyset

Farve: findes i mange farver – hvid, grå, sort, beige etc. –  der hver giver et ekstra lag til betydningen, men alle bærer den grundlæggende energi.
Chakraer: særligt fokus på det tredje øje og krone chakraet.

Mit tip: Du kan med fordel have en månesten i hvid/lys og en mørk, som så repræsenterer fuldmåne og nymåne.

Du kan fx arbejde med krystaller ved at meditere med dem, have dem stående i nærheden af dig (på sofa- eller arbejdsbordet) eller have dem på dig (i lommen eller i et smykke), så energien er i dit aurafelt og kan arbejde med din energi.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Opsummering af juli måned 2019

Den naturlige energi i måneden er blid og lægger op til afslapning, som jeg årets frokostpause hvor du lader op til resten af året. Den retrograd energi fortæller om behovet for refleksion, tilbageblik og muligheden for dybe indsigter.

Måneden egner sig energimæssigt ikke til at påbegynde helt nye projekter og sager, men den egner sig derimod rigtig godt til at arbejde videre med og færdiggøre dine nuværende sager og projekter.

Herudover er det en tid til at fejre hvor meget du allerede har og tillade dig selv at mærke glæde hver dag, herved kan der åbne sig mange nye døre for dig.

Energien trækker dig lidt tilbage denne måned, er lidt langsom, så du kan blive skubbet fremefter, når du er parat smukke sjæl.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Tak fordi du læser med. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
KærligstPsykolog Match Numerolog Millicentt Rosamunde

PS. Hvis du har lyst til at kende numerologien i dybden, så erMatch Numerolog Uddannelsen måske noget for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *