Mænd og Numerologi

Mænd og Numerologi

Hvorfor går flere mænd ikke til numerolog?

Numerologi er egentlig et ganske maskulint værktøj. Numerologien er fokuseret på konkrete resultater. Selve essensen af numerologien handler om, at vi ved at foretage justeringer i vores navne får lettere ved at opnå de resultater vi godt kunne tænke os.

Alle der er en mand, har mødt en mand eller kender en mand ved at dette træk med at være optaget af resultater er maskulint i sin essens. Derfor er det meget forunderligt at der ikke er flere mænd som har fået øjnene op for numerologien og de genveje den tilbyder.

Maskulinitet (ikke mandlighed) er karakteriseret af handlekraft, ageren, resultater, udkom og gøren.

Femininitet (ikke kvindelighed) er omvendt karakteriseret ved passivitet, modtage, procesorienteret og nydelse.

Vi kan kalde det mand og kvinde, maskulinitet og femininitet eller yang og yin.

Vi har alle begge sider i os, afhængig af køn, grundenergi og vores navne vil det ene eller andet aspekt være mest i spil, nogle gange på forskellige områder.

Numerologiens formål er at skabe de ønskede resultater, selvfølgelig med det formål at livet og hele processen i livsoplevelsen bliver så sjov som muligt, bevares, meeeeen lad os nu være helt ærlige og erkende, at vi nok ikke ville gide anvende numerologien aktivt i vores liv, hvis ikke de forventede resultater indfandt sig.

Numerologien skaber resultater ved at ændre din individuelle vibration, så du kan tiltrække og skabe det du ønsker i dit liv. Når du ændrer dine navne, så ændres din vibration. Hver enkelt navn har en vibration og alle vibrationerne fra alle dine navne og din grundenergi har en samlet vibration, som ses i dit individuelle numeroskop.

 mænd og numerologi - Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

Flere mænd burde gå til numerolog.

Der er en markant overvægt af kvinder, der opsøger en numerolog. Kvinderne er også overrepræsenteret ved uddannede numerologer.

Hvorfor er det sådan?

Jeg tror at grunden til at færre mænd end kvinder går til numerolog handler om, at mænd simpelthen ikke er velinformerede om numerologi. De fleste mænd jeg møder går og tror at numerologi er sådan lidt fjollet og useriøst.

Numerologi hører rent videnskabsteorietisk ind under pseudovidenskaberne og åndsvidenskaben, og det afskrækker mange mænd. Det er ærgerligt, for mænd har virkelig meget at hente ved at skifte navn. Netop deres opsathed på at opnå resultater, gør at de fleste mænd ret hurtigt overgiver sig til de nye høje vibrationer efter et navneskift. Numerologien er trods sin status som et spirituelt anliggende, meget konkret og anvender meget konkrete metoder til at opnå forandring på. Det er i sin essens meget maskulint – at når jeg gør sådan her, så kan jeg forvente det og det resultat. Så egentlig burde det numerologiske navneskift lige passe til mænds foretrukne problemløser natur. 

Men det er sjældent jeg oplever i min praksis, at en mand henvender sig uafhængigt af en kvinde. Oftest er det kæresten eller konen, som har oplyst, informeret, skubbet eller endog presset manden til en numerologisk personlig session.

 

Hvad skal der til for at en mand går til numerolog?

Jeg oplever at mine mandlige klienter ønsker at få en session og skifte navn, når de enten

  • A) oplever hvordan deres kone/kæreste/børn påvirkes positivt af deres navneskift
  • B) opdager at numerologien fokuserer på resultater
  • C) bliver bevidst om konkrete aspekter ved deres eget numeroskop, som de så ønsker at ændre

Det sidste kan fx være at de bliver opmærksomme på, at deres impotens, maveproblemer, hovepine etc. ligger i numeroskopet. Det er for mange mænd et slags ”point of no return”, når de bliver opmærksomme på en skavank, der er forårsaget af deres navne – for det er mandens natur at gerne ville fikse det som ikke virker.

Jeg har endnu ikke haft en mand i session som på egen hånd og på grund af sin egen personlige udvikling ønsker at skifte navn og liv. Efterhånden som numerologien bliver mere udbredt og almindelig håber jeg det kommer. Jo mere velinformerede samfundet bliver om numerologiens muligheder, jo bedre i min mening.

 

Mænd, proces og modstand på numerologi

De sessioner jeg har haft med mænd som er blevet presset til en numerologisk session har nu virkelig været sjove. Jeg har fx prøvet at sidde over for en mand, hvis kone havde presset ham til det og hun havde betalt for sessionen. Han sad med korslagte arme og havde meget modstand på numerologi, han var helt lukket. Efterhånden som jeg fortalte om hans vibrationer, og i tolkningen af det gamle numeroskop kom ind på hvordan det har været at være ham, hvordan han havde haft bestemte handlemønstre og strategier og aspekter ved sin person som han skjulte for andre, så åbnede han mere og mere op.

Det var en sjov oplevelse, for han var så opløftet i slutningen af sessionen, så glad, men stadigvæk rystet og chokeret over hele oplevelsen.

Han var rystet i sin grundvold. Han grinede, da han gik.

Når jeg har den slags sessioner med mænd, som har meget modstand, tager jeg ikke så meget notits af det. Jeg er ikke ude på at overbevise nogen om noget. Numeroskopet taler altid sandt og efterhånden som det udfolder sig i sessionen, så oplever alle mine klienter en følelse af resonans, de kan mærke sandheden i mine ord.

De mænd som skifter navn efter en numerologisk session har ofte en lidt lettere integreringsproces end de fleste kvinder. For en mand er det ofte sådan, at er beslutningen truffet, så tager man tingene derfra. Kvinder og mænd er forskellige på dette punkt og det er helt ned til hvordan vores hjerner bearbejder information. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, de to køn er blot forskellige.
Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

Tak fordi du læser med. Jeg håber mit indlæg har rørt noget i dig. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
Kærligst   Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

PS. Vil du gerne opnå dyb og vedvarende forandring i dit liv, så læs mere om den numerologiske personlige session lige her.

 

Del dette indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *