Stor Auralite 23 update på vej 30. april 2024 i krystalshoppen ♡
Millicentt Rosamunde > Blog > Astrologi og Verdensenergi > Numerologisk energi i maj måned i 2024

Numerologisk energi i maj måned i 2024

Numerologisk energi i maj måned i 2024

Den naturlige energi i maj måned, som vi oplever hvert år, er overvejende maskulin. Det er generelt en meget frisk glad energi, der kommer med en masse dynamik og bevægelse. Energien handler meget om at være i vigør, at være i aktivitet. Her på den nordlige halvkugle har vi også foråret i fuldt flor maj måned, så det er generelt en måned med en del sol og en frisk energi. Det er en glad energi af at have det sjovt. Det at grine sådan helt generelt er noget af det man numerologisk forbinder med maj måned. Det er også en måned der opfordrer til at komme mere ud.

Maj måned repræsenterer et skift i energien på verdensplan numerologisk, men også pga. årstiden.

PODCAST
Du kan også lytte til denne blog som podcast, hvis du ønsker.

Herudover så påvirker hvert års særlige energi månedens energi og skaber et overordnet tema – det vil sige at energien i år 2024 drejer energien i en bestemt retning måned for måned, som er det vi vender os mod nu.

Når vi kigger dybere på den numerologiske energi, så får månedens energi en lidt anden tone, men det er stadigvæk en meget frisk energi, som markerer et slags vendepunkt på året.

Vi kommer fra april måneds energi, som handlede om healing og havde nogle meget store budskaber til os alle sammen. Til sammenligning, så kommer maj måned med en helt anden friskhed. Vi er også ude af Merkur retrograd, hvilket helt generelt kan give en oplevelse af at vores personlige energi vender tilbage, handlekraften vender tilbage. Vi kan trække vejret frit igen, det hele ser lidt lysere og lettere ud. Vi kan opleve, at vi føler os lidt mere frie i maj måned end vi længe har gjort.

Temaerne i maj måned i 2024 er:
– Forandring og healing (som fortsætter fra april, men som har en anden tone som beskrives her nedenfor)
– Spontanitet
– En heldig energi til at gøre nye ting

Her nedenfor vil jeg uddybe de overordnede temaer, så du kan få mest muligt ud af månedsenergien. Hver måneds numerologiske energi udtrykker altid et spektrum af energi; der er positive aspekter og der er mere udfordrende aspekter af den samme energi.

Sidst i indlægget vil jeg herudover introducere månedens krystal.

Hver måned kommer med et potentiale for læring og vækst inden for et bestemt område. Det betyder dog ikke, at man ikke kan vækste inden for et givent område på alle mulige andre tidspunkter, men blot at energien på verdensplan, og den globale cyklus vi alle er en del af, understøtter bestemte energier på bestemte tidspunkter. Det letteste er at bruge energierne og ikke forsøge at trumfe noget andet igennem.

Husk følge min Instagram eller facebook side hvor jeg jævnligt deler dagsenergierne.

Numerologisk energi i maj måned år 2024 - klassisk numerologi - Millicentt Rosamunde

Lightcode Millicentt Rosamunde - Rose Præstinde - Klassisk Master Numerolog - Auralite 23 Krystaller

Maj måned 2024 – Forandring og healing

Det her tema om forandring og healing har som sagt en anden tone end det havde i april. Det ser meget mere ud som om, at nu er forandringen eller healingen komplet. Det er selvfølgelig ikke fordi man nogensinde bliver færdig med personlig healing og forandring – det er en evig proces som menneske, at vi hele tiden kan arbejde med os selv og forbedre os. Men det ser ud som om der er et stort vendepunkt i forhold til hvordan vi havde det i april. Det ser ud som om at noget kan lande her i maj, der er en forandring mulig her.

Så hvis du har oplevet det som om april var tung, eller der var noget du ligesom stod lidt i stampe med (måske også pga. Merkur retrograd), så kan du opleve her i maj måned, at nu rykker det!
Nu sker der virkelig noget! Det er som om, der endelig går hul på noget så at sige.
Det ser ud som om, at der kan ske noget helt nyt. Der kan ske noget helt anderledes end forventet i den her maj måned.

Dette er den mest friske månedsenergi jeg har set i mange år, når jeg sidder og arbejder med de her prognoser for månederne og årene. Der er virkelig skub på energien i maj 2024 – den er frisk og åbnende.

Lightcode Millicentt Rosamunde - Rose Præstinde - Klassisk Master Numerolog - Auralite 23 Krystaller

Maj måned 2024 – Spontanitet

Spontanitet er meget vigtig i maj måned.
Det er okay at tingene ikke er så planlagte her i maj måned. Der må gerne bare ske noget, der må gerne bare ske noget nyt.

Du må gerne bare gøre hvad din første indskydelse siger du skal gøre.

Så der er virkelig også et skift i energien. Det ser nærmest ud som om der ikke er nogle regler i maj måned!
Som om universet siger, ”gør hvad du vil, gør hvad du synes, det gør ikke så meget”.

Det er en måned, der gerne vil være frigørende og lettende.

 

Lektioner i maj

Det der så kan blive udfordrende den her måned, kan være at man modsætter sig den forandring. Det kan være man er bange for at forandre noget. Vi var lidt inde på det i forbindelse med prognosen for april måned, at vi som mennesker er sådan indrettet, at vi næsten hellere vil blive i noget vi kender (selv om det ikke fungerer så godt), for så ved vi trods alt hvad vi har.

Det er igen et tema i maj måned, at hvis du modsætter dig den her forandring, at hvis du ikke er villig til at lave om på noget, selvom du egentlig ønsker dig det, så kan det virkelig få måneden til at føles tung.

 

Flytte på energi i maj

Det her kunne meget vel være en måned, der virkelig kan rykke på helt konkrete ting, som flytning af ting. Der kan både ligge noget med salg og køb, men også det her med at flytte på noget. Nu er jeg jo ikke bolig ekspert på nogen måde, men det kunne være temaer at flytte hus, flytte bolig, lejlighed, købe og sælge – det er virkelig noget der er meget oppe at vende i maj måned.
Så det kan meget vel være, at der er mange flytninger der lige pludselig bliver mulige. Når det kommer til den slags, så er det også nogle gange noget med at gribe chancen og være hurtig inden en bolig går til anden side.

Det er naturligvis bare et eksempel det her med bolig og flytning, energien kan handle om noget andet – det er blot for at sige ”gør det!”.

Hvis der er et eller andet ønsket som byder sig til her i maj, en mulighed, en chance, et eller andet hvor du måske før har tænkt at det var for vildt eller skørt, så kan tiden meget vel være til det nu.

Lightcode Millicentt Rosamunde - Rose Præstinde - Klassisk Master Numerolog - Auralite 23 Krystaller

Maj måned 2024 – En heldig energi til at gøre nye ting

Der er en spændende energi i maj måned omkring en heldig energi til at gøre noget nyt og starte på noget nyt.
Numerologisk set, når man går ind og analyserer på den her energi, så handler den om, at det umulige lige pludselig kan lade sig gøre. Det er en slags gennembrudsenergi. Der er altså en energi i maj måned af, at noget der før har synes super tungt og svært og besværligt og som om at det her kommer aldrig til at ske, det her kommer aldrig til at lykkes – der kommer maj måned med en dynamik af at ”nu kan det godt”. Energien er let og frisk og sådan lidt rebelsk. Det er en lidt udfordrende og legende spasmager energi af at lige pludselig, så kan alt muligt lade sig gøre.

Det er derfor en rigtig god måned til at gøre noget andet end du plejer.

Så hvis der har været et eller andet, som du har tænkt, at det var for skørt, for underligt eller for stort, måske har du gået med nogle ideer til et projekt, en lancering af et nyt produkt eller en idé du længe har villet gå til din chef med. Uanset hvad det er for dig smukke sjæl, så siger den her måned: Gør det!

Det som før har syntes lidt for meget – det er som om her i maj måned, da er det lige det som verden trænger til.

Der er brug for noget ny energi til os alle på verdensplan og nogle nye ideer og der er brug for et frisk pust af noget helt anderledes. Så det kan være hjælpsomt at tænke det på den måde, at lige nu kan det umulige lade sig gøre fordi der er brug for et skift. Det er nærmest som om, at jo mere mærkeligt jo bedre i maj måned.
Der er generelt en meget let og glad energi henover måneden.

 

Lektion om at give slip i maj

Det er også en lektion i ikke at holde fast i det som er gammelt og udpint. Hvis man i maj måned virkelig insisterer på at holde fast i noget som egentlig er ret tungt, så kan man godt opleve at det ikke kan lade sig gøre længere. Det er heller ikke en energi til at være passiv eller isoleret. Energien/universet vil gerne have os alle sammen mere ud og det er også en tone der kommer til at fortsætte ind i juni måned.

Maj måned bringer en energi af at gøre noget andet, gøre noget nyt, lege lidt med det for det behøver ikke være så alvorligt den her måned.

 

Lethed i maj

Vi har haft nogle måneder som har været stærke og som har skubbet os – der har været meget energi omkring at træffe beslutninger, tænke stort og tage sig selv alvorligt, hvilket alt sammen er meget vigtigt i det her 8’er år, men maj måned kommer med sådan lidt en pause på den måde.

Smukke sjæl, nu må du gerne lege og fjolle lidt, nu må du gerne gøre noget helt skørt og det behøves ikke være så gennemtænkt. Det er som om du har tænkt alt det du skulle, nu må du bare gerne lege lidt og gøre det der føles rigtigt.

Opsummerende, så er det en måned til at være aktiv, til at prøve ting af og til at gøre noget nyt.
Smukke sjæl, jeg ønsker dig en dejlig og sjov maj måned.

Lightcode Millicentt Rosamunde - Rose Præstinde - Klassisk Master Numerolog - Auralite 23 Krystaller

Vil du vide mere om energien i 2024?

Jeg har lavet en masse dybdegående og meget kærligt materiale til dig om energierne i 2023, både måned for måned, så du kan være på forkant med energien, men også det særlige tema som ligger i året 2023 og alle månederne i 2023 for netop din grundenergi.

2024 | De Numerologiske Temaer i alle 12 Måneder

Gennemgang af årets generelle temaer og krystaller for alle årets 12 måneder.
År 2024 numerologisk måned for måned - klassisk numerolog Millicentt Rosamunde

pris 250,-

2024 | Det Numerologiske Tema for din Grundenergi

Gennemgang af det unikke tema for din grundenergi i året og alle 12 måneder.
År 2024 numerologisk for din grundenergi måned for måned - klassisk numerolog Millicentt Rosamunde

pris 250,-

Lightcode Millicentt Rosamunde - Rose Præstinde - Klassisk Master Numerolog - Auralite 23 Krystaller

Månedens krystal

Månedens krystal udtrykker en energi som understøtter månedens numerologiske tema og formål. Der vil naturligvis altid være flere og andre krystaller som også vil være relevante at arbejde med, men jeg vælger hver måned en som jeg mener udtrykker månedens udviklingspotentiale.
Som noget nyt i år 2024, så tilbyder jeg nu disse krystaller i min online krystal shop.
Du finder en oversigt over krystallerne for år 2024, måned for måned lige her.

Krystaller for år 2024

Månedens krystal i maj er Auralite 23.

Månedens krystal januar, maj og september 2024. 2024 Numerologi - Millicentt Rosamunde Klassisk Numerolog og Psykolog

Auralite 23 krystallen

Auralite 23 er årets krystal i år 2024, da dens vibration og frekvens er meget støttende for årets formål med os allesammen. Maj måned repræsenterer et vendepunkt i årets energi, hvorfor Auralite 23 er denne måneds meget oplagte krystal at arbejde med.

Du kan læse meget mere om Auralite 23 lige her

En krystal der inkl. ametyst indeholder op til 23 forskellige krystaller og mineraler. Den er helt utrolig powerfuld, aktiverende, rensende og beskyttende.

Nogle rå krystaller har såkaldte “record keepers”, der kan låse op for din sjæls unikke fortid, evner og gaver samt talenter.

Nøgleord til Auralite 23 krystaller:

  • aktivering af sjælens blueprint
  • forstærkede psykiske og spirituelle evner
  • renselse
  • regenerering og forfriskning af kroppen, sindet, psyken

Farve: Lilla, har flere lag og farver (rød, brun, guld, grøn, pink etc.) da de mange lag den er vokset af kan være mere eller mindre synlige.

Chakra: Hjerte-, Tredje øje og Kronechakra samt Sjælsstjernechakra

Auralite 23 var den krystal der aktiverede min viden omkring krystaller. Efter mødet med min Auralite 23 (med record keepers) åbnede krystallernes visdom sig for mig og jeg kunne genhuske betydninger af alle krystaller.

Det er en krystal, der gerne vil hjælpe dig med at huske hvem du i sandhed er.

Du kan fx arbejde med krystaller ved at meditere med dem, have dem stående i nærheden af dig (på sofa- eller arbejdsbordet) eller have dem på dig (i lommen eller i et smykke), så energien er i dit aurafelt og kan arbejde med din energi.

Gå direkte til Krystal Shop

Lightcode Millicentt Rosamunde - Rose Præstinde - Klassisk Master Numerolog - Auralite 23 Krystaller

Tak fordi du læser med. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
KærligstLightcode Millicentt Rosamunde - Rose Præstinde - Klassisk Master Numerolog - Auralite 23 Krystaller

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *