Min tilgang til numerologien

Min tilgang til numerologien

For mig er alt enten indsigt eller forandring, når det kommer til numerologien. De to ting hænger u-forløseligt sammen i min verden.
For du kan ikke opnå indsigt uden at skabe forandring og du kan ikke skabe ægte forandring (den der varige ønskede slags) uden at det vil føre til nye indsigter.

Numerologien bidrager til begge, indsigt og forandring. For mig, i mit virke som numerolog, så går de to hånd i hånd og understøtter hinanden.

Som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg, så er der forskel på de forskellige numerologiske systemer i forhold til om de bidrager med indsigt eller forandring.

Det indlæg finder du lige HER.

Numerologien og dens faldgrube

Numerologi handler om studiet af tal, ja men det sande studium i numerologien handler om vibrationen bag tallene. Numerologiens største faldgrube er, at begrænse forståelsen af og anvendelsen af numerologi til tal og udregninger. Der er mere på spil.

I forhold til numerologiske navneændringer, så er der mange bud på hvad det rigtige numeroskop til en person er, afhængig af numerologens overbevisning.

Der er strømninger i numerologien i retning af ensretning og den fastforankrede tro på at der findes én sandhed og der er strømninger i retning af nuancer og individualitet som jeg selv repræsenterer.

min tilgang til numerologien - Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

Rigtig eller forkert numerologi

Der er i min mening ikke noget, der er rigtigt eller forkert i numerologien. Så skarpt mener jeg ikke man kan sætte noget skel op. Ikke i livet og ikke i numerologien. Jeg tror at vi alle sammen ville få det meget bedre, hvis vi anerkendte, at der ikke er nogle rigtige endegyldige svar.

Forskellige numerologer vægter forskellige ting, når de udvælger et numeroskop til en klient.

Er det et problem?

Kun hvis vi antager at numerologien bygger på et enigheds- og ensrettende princip.

Jeg har en akademisk baggrund og er derfor velbevandret i de forskellige videnskabelige forskningsmetoder. Jeg kender rigtig godt til at videnskab kan drives af og styrkes ved forskelligheder.
I min forståelse af numerologien og dens anvendelse er der mange nuancer.

Forskellighederne kan være en åbning for forståelse frem for en frygtskabende dynamik.

Problemet opstår udelukkende, når nogle mener de har patent på sandheden.
Lad os lige slå helt fast at der ikke er nogen som kender hele sandheden og der er ingen der har patent på den, for numerologi er ikke enten-eller i sin struktur, i sin opbygning og heller ikke i sin anvendelse. Vi kan alle sammen forsøge at tilnærme os en forståelse af sandheden, med dedikation og ydmyghed.

Den numerologiske individualitet

Der er altid mange muligheder. Der er altid flere numeroskoper at vælge mellem til en person. Der er ikke ét rigtigt numeroskop til en person, for vi mennesker er komplekse og unikke i vores individualitet.

Hvis du er interesseret i dette emne kan du fordel læse indlægget: “Forskellige holdninger om Numeroskoper”.

Den numerologiske individualitet rummer både din numerologiske essens, som din grundenergi og din årsenergi er udtryk for, men det handler også om de navnevibrationer du har haft i dit liv hidtil og som har påvirket din karakter og dine livsomstændigheder, dit unikke karmiske blueprint, din sjælsenergi er den bagvedliggende kraft og der er også et element omkring hvad dine bevidste intentioner er for dit liv, for hvad du kunne tænke dig fremadrettet.

Alle de ting bør i min mening tilgodeses bedst muligt ved et numerologisk navneskifte. Det er derfor jeg altid taler om at finde det bedste match numeroskopmæssigt til den person jeg har foran mig til en session. Selvom det kan være fristende at rangere numeroskoper og årstalsrækker og på mange måder lave systemer for hvordan et numeroskop udvælges, så er der bare ikke facitlister i numerologien.

Numerologi er ikke matematik. Numerologi er særegent og et helt unikt vibrationsmæssigt redskab, som er givet til os.

Facitlister og det perfekte findes ikke. Ikke i numerologien og ikke i livet.

Nøjagtig som den sidste nye trend indenfor hvad vi bør spise eller hvordan vi taber os bare ikke passer til alle.

Der er jævnligt en eller anden der udråber det sidste nye, som vi alle skal gøre for at være sunde og for at tabe os og rigtig mange drages af den dynamik. For tænk hvis det var så enkelt? Tænk hvis der bare var ét rigtigt svar på hvad det bedste var?
Men det er der ikke.
Nogle trives super godt med at spise meget kød og grønt, nogle gør ikke.

Det er så tillokkende at ryge med på de bølger, for på den måde kan vi fralægge os ansvaret for en stund. Men det er en illusion, at ting fremstår så enten-eller i deres natur, for det er der intet som er. Den der higen efter det perfekte er i min mening meget frygtbaseret.
Hvis du har lyst kan du lige HER læse den artikel jeg havde i Moola netop omkring tematikken perfekt-uperfekt.

Det perfekte findes ikke. Jeg synes det er super vigtigt, at man som numerolog har fokus på kvalitet, men den kvalitet bør altså i min mening også indeholde en lydhørhed over for den person, der ønsker en forandring i sit liv.
For der er ikke ét rigtigt svar på hvad det rigtige numeroskop er, der er mange svar.
Det er et grundpræmis i numerologien som videnskab og det er det i min mening også i verden som sådan – lige meget om du taler om den bedste diæt, fladskærm, tagbelægning eller numeroskoper.

Forskelligheder og kontraster er enormt udviklende, både på et personligt plan og på et videnskabeligt plan. Jeg er personligt meget taknemmelig for at jeg har numerologiske kolleger rundt om i verden, der synes noget andet end mig, for det viser mig meget tydeligt hvor jeg står henne i mit virke som numerolog.
Jeg er hende med nuancerne, med fokus på helheden og balancen, jeg er hende som synes at der er mange aspekter i spil, når et numeroskop skal udvælges til en person og jeg vil super gerne høre den persons tanker omkring fremtidige ønsker, så jeg kan finde det bedste match hvor alle de forskellige elementer går op i en højere enhed.

Lydfil med min personlige refleksion

Jeg har indtalt en lydfil, hvor jeg går mere i dybden med min refleksion omkring det her emne omkring hvad der er rigtigt og forkert indenfor numerologien, omkring de forskellige perspektiver der findes, omkring kontrol, omkring hvordan du navigerer i at der er så mange forskellige bud på sandheden indenfor numerologien.

KLIK HER FOR AT ÅBNE ELLER GEMME LYDFILEN MED MIN REFLEKSION OMKRING NUMEROLOGIEN

Lydfilen er indtalt søndag d. 7. juni 2015 efter Spirituel Inspirations Dag, hvor jeg holdt foredrag om numerologi, så min stemme er en lille smule grødet efter at have talt hele dagen. Jeg håber du alligevel vil være i stand til at høre mit budskab. <3
Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

Tak fordi du læser med. Jeg håber mit indlæg har rørt noget i dig. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
Kærligst   Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

PS. Hvis du har lyst til at kende numerologien i dybden, så er min uddannelse i numerologien måske noget for dig.

Del dette indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *