Numerologisk energi i november måned 2022
Den naturlige energi i november måned er en feminin blid energi. Det er også i november måned vi har den store vidunderlige lysportal d. 11/11 som bader os i guddommeligt lys. Det helt generelle tema for november er lys.
Men her i 2022 har vi en særlig energi der drejer månedsenergien i en lidt mere maskulin retning.
Det vil sige, at der kommer et fokus på hvad vi kan gøre med det lys. Der er en dynamik omkring hvordan vi kan omsætte lyset til noget vi konkret og praktisk kan bruge.
Temaerne i november måned i 2022 er:
• Indadrettet handlen (Mars retrograd) og en ny balance
• Accept af det som er
• Være helt som du er
• Stille dig i dit lys, autenticitet
Det store skift som november måned også kommer med, er forårsaget af at planeten Mars går retrograd d. 30. oktober og er retrograd helt indtil d. 12. januar 2023. Så det her med Mars retrograd er et fænomen der kommer til at påvirke resten af år 2022.
Nu er det ikke så tit at Mars han går retrograd, det er kun ca. hvert andet år og måske netop derfor, så mærker vi det ret meget når det så sker. Mars er en af de nærliggende planeter og derfor en energi vi ofte fornemmer ret meget.
Her nedenfor vil jeg uddybe de overordnede temaer, så du kan få mest muligt ud af månedsenergien. Hver måneds numerologiske energi udtrykker altid et spektrum af energi; der er positive aspekter og der er mere udfordrende aspekter af den samme energi.
Sidst i indlægget vil jeg herudover introducere månedens krystal.
Hver måned kommer med et potentiale for læring og vækst inden for et bestemt område. Det betyder dog ikke, at man ikke kan vækste inden for et givent område på alle mulige andre tidspunkter, men blot at energien på verdensplan, og den globale cyklus vi alle er en del af, understøtter bestemte energier på bestemte tidspunkter. Det letteste er at bruge energierne og ikke forsøge at trumfe noget andet igennem.
Husk følge min Instagram eller facebook side hvor jeg jævnligt deler dagsenergierne.
November måned 2022 – Mars i retrograd og en ny balance
Planeten Mars går retrograd d. 30. oktober og er retrograd helt indtil d. 12. januar 2023, hvilket derfor kommer til at påvirke resten af år 2022.
Mars er planeten for aktiv handlen, en maskulin stærk energi. Det Mars repræsenterer er handlekraft, motivation, konkurrence, ambition.
Mars påvirkningen er en energi der normalt hjælper os rigtig meget med at få gjort nogle ting, får ordnet nogle ting, få gjort noget ved noget og opnå nogle resultater.
Så når Mars så går retrograd, så kan man sige at man går fra en udadrettet handlen til en mere indadrettet handlen.
Det som universet sådan helt overordnet beder os om, det er at se før vi springer.
Der ligger et tema omkring grundighed, som vi også kender det fra når de andre planeter går retrograd.
Det betyder helt generelt for perioden november, december og et stykke ind i januar, at der er skruet lidt ned for hvor meget der kan blive gjort. Man kan simpelthen opleve, at nogle af de ting man gerne vil gøre, bare går lidt langsommere end det plejer eller langsommere end forventet. Du kan måske forestille dig, at Mars han plejer at hjælpe dig med at gøre ting og i denne her periode, da er du mere overladt til dig selv.
Dette Mars i retrograd fænomen kan give nogle strømninger på verdensplan – der kan måske være en del frustrationer over at tingene går langsommere end man kunne tænke sig. Dette kan skabe en del utålmodighed. År 2022 handler dog netop om den bæredygtige vækst, som er funderet i kærlighed og som handler om den her dybdegående rodfæstede energi. Det er som om, at Mars går retrograd på det her tidspunkt for at vi ikke kan løbe om hjørner med noget som helst. Vi er nødt til at gå tingene grundigt igennem og det gælder altså også på verdensplan helt generelt politisk.
Det der er en god ide at bemærke her, det er at når du modsætter dig det der står i vejen for dig, så kommer du formentlig til at sidde endnu mere fast. En metafor vi kunne bruge her, er at gå igennem en mudderpøl og sidde fast. Hvis man hurtigt og lidt voldsomt prøver at komme fri af det problem mudderet repræsenterer kan man opleve at komme endnu dybere ned i mudderet og sidde endnu mere fast!
Løsningen er at prøve at stille og roligt kigge på hvad du faktisk kan gøre.
I den kommende periode er fokus på at undersøge problemer, finde en ny balance. Overordnet set handler den her Mars i retrograd periode om at arbejde med vores handlemønstre, arbejde med vores drømme, gå ind og kigge på hvordan gør vi faktisk ting.
Er der nogle mønstre her som faktisk trænger til en revision?
Er der noget vi bare gør på den her måde fordi det plejer vi at gøre?
Det er en energi, som gerne vil gøre os mere bevidste om, hvordan vi faktisk handler.
Du kan læse mere om hvad det betyder når Mars går retrograd i mit blogindlæg herom: Guide til når planeten Mars går i retrograd
November måned 2022 – Accept af det som er
Der er et tema om i november måned at acceptere det som er, både i os og omkring os.
Her kan der muligvis opstå noget utålmodighed og utilfredshed for mange mennesker, en uforståenhed overfor hvorfor tingene ikke bare kan rykke og lykkes. Men det kan det måske bare ikke lige nu.
Der er et månedsformål om at acceptere, at vi ikke kan kontrollere alt.
Det er naturligvis nemmere sagt end gjort.
Men den store læring og det store formål i november er at acceptere at vi ikke altid kan få tingene som vi gerne vil have dem. Det som du ønsker og søger at manifestere er måske ikke for det højeste bedste og derfor sker det ikke.
Manifestation er nogen gange svært fordi der er flere aktører. Det gælder særligt på verdensplan, fordi vi er mange mennesker her på Jorden, men også i dit private liv.
Det som du føler vil være det bedste for dig, vil måske ikke være det bedste der skete for din partner eller din familie og universet prøver altid at arbejde på at finde den bedste løsning for alle involverede parter.
November vil gerne hjælpe os med at opnå en accept af at tingene er som de er. Energien bringer fokus på, hvad vi kan gøre indenfor de givne rammer.
Der ligger et element af kontrol og et formål om at opnå en forståelse af at vi ikke altid kan kontrollere hvad der sker omkring os, men vi kan i hvert fald kontrollere hvordan vi reagerer på det.
November måned 2022 – Stille dig i dit lys
Der ligger et meget stort og smukt tema i november måned 2022 om at stille dig i dit lys. Der er et formål og tema om at være autentisk, om at være dig, helt som du er. Det handler om at være helt som du er og vise verden hvem du er.
Så hvis du på nogen måde har holdt dig selv tilbage, hvis du på nogen måde gemmer dig selv væk, hvis du har gået og tvivlet på om du var god nok til at gøre et eller andet – så kommer den her måned med et budskab om, at du er helt perfekt som du er og det er meningen du skal lyse med lige nøjagtig de gaver som du har.
Der kan komme nogle selvværdsproblematikker op i den her måned for mange mennesker for der ligger den her underliggende tematik om ”er jeg nu god nok som jeg er”.
Budskabet fra universet er, at selvfølgelig er du det. Du er helt som du skal være og det er meningen at du ikke skal være ligesom alle de andre. Det er din gave, din superpower.
Vi er alle sammen helt unikke og du er blevet skabt lige nøjagtig som du er, fordi du på den måde kan bidrage allermest til den her verden.
November måneds lysenergi kommer med et budskab om at du er helt perfekt som du er. Stil dig frem, vis verden hvem du er, du skal ikke være bange for at vise hvem du er. Det er netop når du er ægte og sandfærdig og helt dig selv, at du kan lyse allermest.
Der er et overordnet tema i november om at finde en ny form for balance – det er som en undertone i alle tematikkerne og energierne.
Vil du vide mere om energien i 2022?
UDSALG
75% rabat på alle 2022 Numerologi produkter. Køb til ekstra god pris.
Jeg har lavet en masse dybdegående og meget kærligt materiale til dig om energierne i 2022, både måned for måned, så du kan være på forkant med energien, men også det særlige tema som ligger i året 2022 for netop din grundenergi.
Månedens krystal
Krystallen for november måned 2022 er Sort Tourmalin.
Nøgleord til Sort Tourmalin krystallen:
– Renselse
– Renser aurafeltet, som en støvsuger for dårlig energi
– Beskyttelse
– Beskytter og renser for stråling og andre udefrakommende påvirkninger
– Give slip på negative tanker, angst, frygt, vrede og følelse af uværdighed
Farve: Sort.
Chakraer: Rodchakra.
Sort tourmalin er en helt fantastisk beskyttende og meget rensende krystal. Sort tourmalin er ideel som psykisk og energimæssig beskyttelse for alle som lever i udfordrende omstændigheder. Krystallen hjælper med at fjerne ubalancer, fjerne dårlige tunge energier man kan have tiltrukket. Sort tourmalin er som en støvsuger for dårlig energi, renser dine omgivelser og dig for dårlig energi, negativitet og ubalancer.
Jeg oplever at sort tourmalin er et must i disse tider. Der er meget frygt på verdensplan i øjeblikket. Brug den sorte tourmalin ofte, så du støttes i at blive i din egen energi. Hvis du er meget påvirket af den kollektive frygt eller mærker meget bekymring over fremtiden i øjeblikket (hvilket er meget naturligt som empat og sensitiv, det betyder bare at du er menneske), så kan det være en ide at bære sort tourmalin på dig i en periode eller læg nogle under sofapuderne, hovedpuden eller andre steder du og/eller din familie opholder sig meget.
Bonus info. Sort tourmalin arbejder rigtig godt sammen med de fleste højspirituelle krystaller, grounder den spirituelle energi, som er et tema for november måned, anvendelsen af lyset.
Du kan også anvende tourmalineret kvarts hvis du ikke har en tourmalin. Tourmalineret kvarts er bjergkrystal med inklusioner af den sorte tourmalin, det er også en skøn og meget rensende sten.
Du kan fx arbejde med krystaller ved at meditere med dem, have dem stående i nærheden af dig (på sofa- eller arbejdsbordet) eller have dem på dig (i lommen eller i et smykke), så energien er i dit aurafelt og kan arbejde med din energi.