Penge, flow og numerologien
Numerologien kan transformere din økonomi. Numerologien kan ændre dit energetiske tiltrækningspunkt for penge og flow gennem et numerologisk navneskift af dine personlige navne og numerologien kan ændre din virksomheds energetiske tiltrækningspunkt og flow gennem et numerologisk navneskift af virksomhedens navne.
Vær dog helt sikker på, at anvendelsen af numerologi på din privatøkonomi via dit personlige navn eller din virksomheds økonomiske landskab ikke er en slags tryllestav der med et enkelt trylleslag fremtryller penge – sådan fungerer det ikke.
Vær dog helt sikker på, at anvendelsen af numerologi på din privatøkonomi via dit personlige navn eller din virksomheds økonomiske landskab ikke er en slags tryllestav der med et enkelt trylleslag fremtryller penge – sådan fungerer det ikke. Men numerologi og penge er tæt forbundet og vi kan med fordel justere vores energier, så der åbnes op for et flow.
Numerologi arbejder med energi – i numerologien arbejdes der meget konkret med energi, helt præcis arbejdes der bevidst med vibrationerne bag tal og bogstaver.
Penge er dybest set udtryk for en energi.
Aktiemarkedet udtrykker dette fint, her kan vi virkelig observere energien bevæge sig og gå op og ned alt efter tillid og frygt.
Når der er blokeret energi flyder tingene mindre glat – en blokering af energi kan hæmme energetisk flow og herunder penge flow.
Numerologiens anvendelse handler altid om at støtte op omkring energier, fjerne eventuelle blokeringer og fremme flow.
Mit forhold til penge
Mit liv har ikke altid været som det er nu. I dag har jeg en sund økonomi og jeg nyder at have overskud og frihed. Sådan har det bestemt ikke altid været! Faktisk har mit liv været præget af store økonomiske udfordringer. Økonomi og penge har altid fyldt meget, men på en meget negativ måde.
En del af min situation handlede om de mange numerologiske blokeringer jeg havde i mine gamle navne. Jeg havde blandt andet energier, der handlede om at miste hvad jeg byggede op, energier der gjorde det svært at skabe en sund platform for økonomisk vækst fordi jeg hele tiden fik revet tæppet væk under fødderne.
Den anden del af forklaringen handler om, at jeg på grund af de skæbneenergier og på grund af de oplevelser og erfaringer havde haft, havde fået skabt et markant og omfattende mangel perspektiv på alt der handlede om penge. Jeg havde fået et stort og kompliceret sæt af overbevisninger der handlede om hvordan jeg aldrig ville kunne tjene penge, hvordan jeg ikke kunne have penge på kontoen, hvordan der var grænser for hvor mange penge jeg kunne få og så videre.
Jeg kunne ikke forestille mig hvordan det kunne være anderledes og jeg følte at jeg var dømt til for evigt at kæmpe økonomisk.
Penge og dit mindset
Jeg arbejdede meget med loven om tiltrækning, med positive affirmationer, positiv tænkning og deslige, men lige meget hjalp det. Energimæssigt var jeg bare oppe imod nogle ret tunge energier og meget dybe overbevisninger som positive tanker alene altså ikke kunne opløse.
Navneskiftet opløste de gamle tunge energier og løftede så at sige låget for hvor jeg kunne komme hen.
Til at starte med blev de tunge saboterende energier fjernet og erstattet af nye nærende energier. Jeg oplevede en bølge af velstand meget hurtigt, og dette meget tydelige bevis på den ændrede pengeskæbne gjorde det lettere for mig virkelig at begynde at slippe de gamle overbevisninger. Dog vil jeg meget gerne være ærlig og sige at du kan ikke ændre navn og så bliver du rig! Der er et stykke arbejde bag enhver succesfuld iværksætter. Det handler mere om at du bliver støttet i dine ambitioner og den tillid kan give et sundt fundament til videre udvikling og vækst.
Dit mindset omkring penge kan flytte bjerge. Det kan bare være super svært at ændre sit mindset når man ikke har nogen indikation på at tingene kan blive bedre.
Men tro mig smukke sjæl, også din økonomi og dit forhold til penge kan tranformeres dybt og omfattende på en fantastisk måde.
Når jeg har kunne transformere mine økonomiske udfordringer til vækst og overskud, så kan du
også! Det mener jeg dybt og inderligt.
Vi må huske på, at når vi sammenligner os med andre (om det så handler om penge eller noget helt andet), så kan det være givende. Vi kommer ofte til at sammenligne os med andre på en negativ måde, hvor vi ender med at føle os mindre gode.
Men i virkeligheden så er det at du ser en anden person have noget som du ikke har lige nu, og som du gerne vil have – blot et strålende bevis på at det kan lade sig gøre!