Den særlige portalenergi til stede på verdensplan i starten af 2026
Har du oplevelsen af at det hele føles mere intenst i øjeblikket?
Som om når du er træt, så er du nærmest udkørt, når der er et problem, så er det ikke bare udfordrende men føles nærmest knusende?
Det kan også være du oplever at der er ting som er ved at falde på plads i dit liv, som du aldrig havde troet muligt. Og det er det højere formål med energien, så det er fantastisk.
Eller omvendt kan du opleve at det du havde håbet på at slippe på en eller anden måde formår at blive hængende. Det kan også være du oplever der sker modstridende ting oveni hinanden og det vil også give god mening med energien lige nu.
Det er ikke dig, det er energien på verdensplan lige nu.


Der er et overlap af energierne fra år til år
Vi står et super vigtigt sted på Jordens tidslinje lige nu. Vi er ved at afrunde den 9-årige cyklus som Jorden påbegyndte i 2017 og så småt begynde på den nye cyklus, som år 2026 markerer.
Men hov Millicentt, har du ikke sagt, at perioden gik fra 1-9 og år 2025 afsluttede perioden og 2026 er starten på den nye periode?
Burde vi så ikke være i det nye nu?
Ja og nej.
Vi er i gang med at begynde på den nye periode, på en ny energi, men opstarten er langsom. Det er den fordi energier her på Jorden sjældent er abrupte, men derimod er de overlappende. Energien fra dag til dag lapper lidt over hinanden, energierne måned til måned lapper over hinanden med en uges tid og år lapper over med flere måneder.
Det er ikke et problem, det er helt naturligt.
Det betyder at vi først står i den rene årsenergi fra år 2026 i april måned. Indtil da vil vi mærke rester af energi fra år 2025 og pga. af retrograde energier, så mærkes det ekstra intenst lige her i marts måned.
(Du kan i øvrigt læse mere om energien i marts måned lige her)

Der er dog også et overlap af energierne fra periode til periode
Det der også gør det hele endnu mere potent og skaber en utrolig tunghed, men også muligheden for momentum er det overlap der er imellem de to perioder.
For vi mærker ikke bare gamle energier, mønstre, relationelle udfordringer, personlige begrænsninger etc. fra år 2025, nej vi kan sagtens være under indflydelse af energier fra længere tilbage fra vores fortid. Det kan særligt noget der har udspillet sig fra starten af den foregående periode der startede i år 2017 – så du kan lige nu opleve bølger og henvendelser af energi der er connected med år 2017.
Men det kan også meget vel være ting, begivenheder eller relationer connected til år 2020 som var den periodes anden begyndelse.
Det vil sige smukke sjæl. Begivenheder, beslutninger, begyndelser, hændelser fra år 2017 og/eller år 2020 vil påvirke os særligt lige nu, som en slags ripple effect, en bølge af energi fordi noget søger vores opmærksomhed.
Måske er der noget du skal tage stilling til, som du på en eller måde satte igang i år 2017 eller 2020?
Måske mærker du lige nu nogle konsekvenser eller begivenheder specifikt relateret til noget du satte igang i 2017 eller 2020 smukke sjæl?


Energien lige nu er lidt ligesom en bøgehæk om foråret. De døde blade sidder der stadig, er helt orange og tørre, men falder ikke rigtig ned medmindre der kommer en kraftig vind eller noget støder på hækken. Samtidig kommer der små friske lysegrønne skud hist og pist og lige pludselig går det stærkt, de grønne blade skubber de døde blade ned og hækken står grøn og smuk i sin pragt.
Det billede er værd at huske på her i starten af 2026, at det hele kan gå meget langsomt lige nu, men herefter vil energien tage fart hvis lige vi ikke har oplevet.
Så hvad oplever du smukke sjæl?
Overvej gerne om der er nogle tematikker der spiller sig ud i dit liv lige nu, som du har oplevet før eller har oplevet i en lidt anden form. Det der sker lige nu, kan være et ekko fra den foregående periode.
Det kan være perioden i sin helhed – det vil sige årene 2017-2025. Men det kan også være noget vedr. begivenheder i år 2017 eller begivenheder knyttet til 2020.
En særlig type konflikt.
Et humør eller en indre oplevelse.
Udfordringer med at gøre eller udføre noget bestemt.
Temaer i relationer som virker utrolig bekendte, som om de udspiller sig på ny.
En opstart af noget som nu virker knudret eller besværligt.
Der er noget som gerne vil slippe. Der er noget som gerne vil forlade dit liv fordi det er for det bedste. Det betyder ikke at noget behøver at slutte – dette er meget vel noget der foregår indeni dig smukke sjæl – der er et gammelt mønster, en gammel køreplan for dit liv, som gerne vil slippes.
Det vil jeg godt lige gentage – denne energi kommer ikke for at afslutte noget eller fjerne relationer, personer eller dejlige ting i dit liv – energien kommer for at afrunde noget som står i vejen for din lykke og udfoldelse, som altså meget vel kan være noget indeni dig mere end det er noget i dit ydre liv eller personer i dit liv. Så ingen frygt nødvendig her smukke sjæl, træk vejret.
Vi står i et helt unikt spændingsfelt lige nu. Det er en slags portalenergi, der inviterer os til at træde igennem, til at træde ind i den fremtid vi ønsker for os selv.
Jo jo der foregår alt muligt på verdensplan. Men min opgave og mit ærinde er ikke hverken at simplificere det eller forandre det – det som jeg kan tilbyde, er guidance til den vågne sjæl, til lysarbejderen, til healeren og lederen, som læser dette.
For når du smukke sjæl opnår større bevidsthed på energien omkring dig og hvordan universet søger at guide dig, så kan du lettere lyse og dit lys er supervigtigt – lys spreder sig og lys rejser hurtigt.
Dit velvære, dine drømme og dine ønsker er dit lys, så sørg for at lade det få plads til at lyse!


Krystaller til denne tid:
Krystaller kan være guider for os, gode venner fulde af lys, støtte og guidance. De krystaller der støtter os særligt i denne særlige tid i starten af 2026 og generelt i disse første år af den nye 9-årige periode er følgende krystaller:
Sort Azeztulite
Den sorte Azeztulite (månedens krystal i marts måned), hjælper os med at slippe det gamle, slippe karmiske mønstre og finde lyset i mørket.
Den sorte Azeztulite variant er en metafor for det lys som altid findes i mørket.
Det er en påmindelse om at vi nogle gange her på Jorden må træde ind i mørket og skyggerne for at finde lyset. Den sorte azeztulite er som nymåne eller formørkelser, bringer forandring og transformation.
Hvid Azeztulite
Årets krystal den hvide Azeztulite er god til at opleve et løft i energien, den har så meget lys og kan give et boost af lys og af humøret.
Den hvide Azeztulite er en af de mest spirituelt aktiverende krystaller der findes.
Den hvide Azeztulite er spirituelt vækkende, kærlig og samtidig intens aktiverende, som at blive rørt af lysende engle. De er både beroligende og rensende på en gang.
Auralite 23
Auralite 23 er en powerfuld krystal til at fremme sjælsenergien, mærke hvem man egentlig er, være sit eget lysende autentiske selv – god allieret til at blive selv.
Hvis du ønsker virkelig at blive dig selv, finde dig selv, udleve dit fulde og mest guddommelige potentiale, så er der måske en Auralite krystal der kalder på dig smukke sjæl.
Alle Auralite 23 krystaller kan bruges her, men dem med de såkaldte ”record keepers” på er særligt egnede til at genfinde dele af sig selv og huske hvem man er på et dybere plan.

Pointen med energien og hvordan du kan forholde dig lige nu i 2026
Smukke sjæl.
Energien her i marts hvor jeg skriver dette er mudret og tåget og hvis du synes det hele er bøvlet, så er det ikke en unik, men universel oplevelse.
Det vil være sådan for mange af os fordi vi har ting der er ved at blive afrundet fra den foregående periode. Der er ikke noget galt med dig smukke sjæl og der er ikke nødvendigvis noget galt med dit liv – energien skruer op fordi det er vigtigt at du vælger bevidst hvad du vil nu.
For samtidig med den langsomme lidt tunge energi, så vil energien og universet (Gud og englene!) gerne hjælpe os med at træde ind i en ny æra, en ny tid.
En æra hvor du er endnu mere dig, en æra hvor du ærer det du intuitivt mærker, en æra hvor du tager styring med dit energifelt, hvor du fokuserer på din glæde, dine passioner, er taknemmelig og givende med dit lys.
Energien her i starten af 2026 tilbyder en friskt start, en ny begyndelse, en ny æra hvor du kan gøre det du altid har ønsket. Universet støtter os ekstra meget i lige nu at udleve og opleve vores drømme.
Så hvad har du drømt om smukke sjæl?
Er der noget som er særligt smertefuldt som du har ønsket dig?
Er der noget du længe gerne har ville gøre eller prøve?
Energien er helt optimal til at påbegynde denne nye rejse ind i dit mest sande selv ved at ære dig selv ved at gøre det du allerhelst vil.
Så det store spørgsmål her til sidst smukke sjæl, er:
Hvad kan du gøre har i starten af 2026, slut marts (vent meget gerne til efter d. 20. marts pga. retrograd energi), i april og fremefter, som kunne være første skridt i retning af begynde en ny æra hvor dine drømme og ønsker får mere plads?
Det er vigtigt. Dine ønsker og drømme er vigtige, for dit velbefindende er vigtigt for dit lys. Du lyser mest i verden, når du har det godt, og verden har virkelig brug for dit lys smukke sjæl.
I al kærlighed, Millicentt
PS. Hvis du ønsker at blive støttet yderligere, så vil jeg varmt anbefale at lære dit unikke tema for år 2026 at kende – det som din grundenergi dikterer. Det kan du læse meget mere om her. eller klikke på billedet herunder:




Kære Millicentt.
Deter rent tilfældigt at jeg kom ind på din side. Det er helt vidunderligt at læse hvad du skriver. Det gør godt helt inde i sjælen. Jeg har ingen iPhone eller er på diverse platforme, det har jeg fravalgt.
Jeg ønsker dig alt godt.
Med venlig hilsen
Birthe Bernth
Hej kære Birthe
Tusind tak for din dejlige kommentar ❤️ Nu tror jeg jo ikke på tilfældigheder, men at universet/Lyset/Gud guider os og prøver at vise os en vej med mest muligt lys. Jeg er meget glad for at du har fundet noget sjælefred via mine ord. Tusind tak fordi du tager dig tid til at skrive ti mig ❤️ Kærligst Millicentt