Selvudvikling med og uden navneskift

Selvudvikling med og uden navneskift

Kan man løfte sin vibration uden at skifte navn?

Der er rigtig mange mennesker, der stiller spørgsmålstegn ved numerologien og dens potentiale for at skabe reel forandring i deres liv ved at skifte navn, når de første gang støder på emnet. Mange provokeres af forskellige grunde af det forhold, at det at skifte navn ved et numerologisk vibrationsløft skaber en forandring på et så dybt niveau i os, at vores liv forandres.

Vores navnes vibrationer er altid et match til de resultater vi oplever at skabe i vores liv, hvad enten vi vil være ved det eller ej.

For nogle handler provokationen om, at de føler at deres egen fri vilje i deres eget liv sættes ud af spil, når numerologien og navneskift er det som eftersigende skaber den ægte forandring. De føler at numerologien og dens viden kommer og gokker dem oven i hovedet og siger at det de gør, alt det arbejde de gør lige nu for at opnå resultater og skabe det liv de ønsker, ikke er noget værd. For når det som der i virkeligheden skal til er et nyt navn, hvad så med al den energi og dedikation, var det så bare spildt det hele?

Selvudvikling med og uden numerologisk navneskift - Millicentt Rosamunde

Selvudvikling med og uden navneskift

Det er på alle måder muligt at løfte din vibration uden at ændre dit navn. Du kan dog aldrig løfte dig højere end vibrationerne i dit navn angiver.

Eksempler:

Hvis du fx har store problemer med at opnå dine drømme og føler at tæppet ofte bliver revet væk under dig eller tingene smuldrer mellem fingrene på dig, liiiige når du troede du var i mål – så kan du arbejde nok så meget for at skabe en forandring, men den frygt- og kontrol baserede tilgang til din proces vil altid modarbejde dig. Det giver naturligvis mening, at du har udviklet en frygt og en forventning om at tingene igen falder fra hinanden, og derfor gør alt i din magt for at kæmpe dig op og hæve dig over det, men det er først når frygten fjernes fra dit system, at en anden tilgang og et andet resultat reelt er muligt.

Hvis du fx ofte kommer til at overskride dine grænser i relationen til andre, så kan du arbejde med det og forsøge at være opmærksom på det, men det fokus på grænsesætning vil få problemet til at vokse og det vil vedblive at være noget du skal arbejde på, så længe den vibration er i spil. Først når den sande anerkendelse af dig selv har rum til at lande hos dig vil du uden at tænke over det helt naturligt sætte passende grænser i dine relationer.

Hvis du har anlæg for specifikke fysiske symptomer i dit numeroskop, lad os bruge migræne som eksempel, så kan du gøre rigtig meget selv for at undgå de ubehagelige og altoverskyggende migræneanfald ved at justere din kost, evt. droppe p-pillerne, begynde at meditere og mange andre vinkler på at afhjælpe migræne – men du vil altid skulle være opmærksom på disse måder at forebygge på, så længe dit numeroskop og dine vibrationer skaber potentialet for migræne i dit system.

Et personligt eksempel:

Jeg fik i mine dansedage en slem og kompliceret skade i mit bækken, en kronisk skade. I et ”grand jeté”/spagat spring gav mit bækken sig på en uheldig måde. Det var ekstremt smertefuldt og havde store konsekvenser for min hverdag, da jeg reelt gik og havde bækkenløsning hele tiden, mine ledbånd var blevet for lange og si-leddene var fulde af arvæv. Jeg gik til alverdens fysioterapeuter og det lykkedes mig at finde en dygtig hjælper som kunne finde de rigtige øvelser til mig. Når jeg lavede de øvelser hver dag havde jeg lidt færre smerter. Jeg har levet med de smerter i så mange år, har arbejdet med min krop så godt jeg kunne. Jeg har fået to børn, den sidste graviditet tærede på mig og jeg fik ”rigtig” bækkenløsning oveni mit øvrige smerte niveau. Som mange af os gør, så har jeg prøvet at få det bedste ud af min situation, taget mig de forholdsregler jeg har kunne for at kunne fungere og nyde mit liv.

Et halvt år efter mit seneste navneskift, da jeg ændrede fra et halvgodt numeroskop til et fantastisk numeroskop var jeg smertefri. Det kom snigende og jeg havde glemt at jeg havde den der skade, lige pludselig en dag opdagede jeg, at jeg slet ikke havde ondt længere!

Nogle aspekter i vores liv kan vi selv gøre rigtig meget for at forbedre.

Men det vil vedblive at være et tema, så længe det står i numeroskopet.

Den lille tolkning

Hvis du kunne tænke dig at blive klogere på hvilke energier og tematikker der ligger i dit numeroskop, i dine personlige vibrationer, så kan du bestille en lille tolkning af dit navn og få en indsigt i dine navne og hvordan dine vibrationer påvirker dit liv.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

Selvudvikling med og uden navneskift

Numerologi som den direkte vej

Der er mange veje tilgængelige for os, der findes så mange nærende og spændende måder at opnå indsigt på.

Numerologien arbejder med vores personlige vibration på det dybest mulige niveau og derfor er det nogle dybe og varige resultater der indfinder sig, når vi skifter navn ved et numerologisk vibrationsløft til en numerologisk personlig session.

Fra mit ståsted i verden er det den mest naturlige ting i verden, at vores navnes vibration påvirker vores liv, for jeg har mærket og oplevet det selv og jeg observerer hver dag hvordan navnevibrationer påvirker alle andres liv.

Vi kan gøre rigtig meget selv, uden numerologiens indblanding. Der ligger meget læring til os i den proces at tage ansvar for vores eget liv. Med uharmoniske navnevibrationer i numeroskopet bliver det dog ofte fra en kæmpende vibration, at vi prøver at forbedre vores livsoplevelse.

Der er dog ingen grund til at anskue det numerologiske vibrationsløft og navneændring som værende en måde at give op på i forhold til selv at ville skabe sine egne resultater. At bruge numerologien og skifte navn er blot en anden måde at tage ansvar for dit eget liv på, en måde at give dig selv de bedst mulige betingelser for at opnå dine drømme.

Numerologi når den anvendes optimalt skaber synkronisitet i dit liv.
Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

Tak fordi du læser med. Jeg håber mit indlæg har rørt noget i dig. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
Kærligst   Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

PS. Vil du gerne opnå dyb og vedvarende forandring i dit liv, så læs mere om den numerologiske personlige session lige her.

1 Comment

  1. Yazmin Solarz | | Svar

    Jeg kunne ikke være mere enig i det du skriver med, at en navneændring er en anden måde at tage ansvar for sit liv på! Det er lige præcis det jeg føler, at jeg har gjort. Derfor har jeg faktisk, linket til din side på min blog: Yazminsolarz.dk – under kategorien spiritualitet. Jeg synes nemlig du virker så oprigtig og hjertevarm. Tak fordi at du deler din viden, Millicentt 🙂 Den har flyttet bjerge for mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *