Numerologisk energi i september måned 2020

Numerologisk energi i september måned 2020

September måned er numerologisk set højdepunktet og klimakset på årets energi. Alle temaer og undertemaer i året og for hver enkelt grundenergi forstærkes massivt i september måned.

Hvis du har brug for at få genopfrisket temaet for år 2020, så finder du lydfilen og blogindlægget herom lige her: “Den numerologiske energi år 2020”

Energien i 2020 står renest og mest markant i september, herefter vil vi allerede begynde at kunne opleve de første påvirkninger fra 2021.

September har en potentielt transformerende energi og vil gerne hjælpe dig med at skabe den fremtid du ønsker og som er for dit højeste bedste.

De overordnede temaer for september er:
– Kreativitet og fremtid
– Healing, selvhealing og modstand på healing
– Transformation
– Et nyt fundament

Bemærk at der astrologisk er en form for retrograd aktivitet på vej, der påvirker energien, da Mars kommer til at gå i retrograd i september måned.

Her nedenfor vil jeg uddybe de overordnede temaer, så du kan få mest muligt ud af månedsenergien. Hver måneds numerologiske energi udtrykker altid et spektrum af energi; der er positive aspekter og der er mere udfordrende aspekter af den samme energi.

Sidst i indlægget vil jeg herudover introducere månedens krystal.

Hver måned kommer med et potentiale for læring og vækst inden for et bestemt område. Det betyder dog ikke, at man ikke kan vækste inden for et givent område på alle mulige andre tidspunkter, men blot at energien på verdensplan, og den globale cyklus vi alle er en del af, understøtter bestemte energier på bestemte tidspunkter. Det letteste er at bruge energierne og ikke forsøge at trumfe noget andet igennem.

Husk følge min Instagram eller facebook side hvor jeg jævnligt deler dagsenergierne.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

September måned 2020 – Mars går retrograd

Udover den numerologiske tematik, så går planeten Mars retrograd. Det gør Mars ikke så tit (sidste gang var i 2018), hvorfor vi ofte mærker det mere markant og fordi Mars er en nærliggende planet til Jorden.

Helt overordnet så handler Mars retrograd om at vi går fra en udadrettet handlen til en mere indadrettet handlen.

Mars handler om at få gjort noget ved tingene, få gjort tingene færdige. Det er en udpræget handle orienteret energi, som Mars repræsenterer. Så når Mars han går retrograd, når han tager en tur på ferie, så det kan være lidt sværere end ellers at få handlet på tingene her nede på Jorden, fordi Mars ikke er der til at hjælpe.

Det handler om at universet beder dig om at se dig for, før du springer, det er den visdom der ligger i Mars retrograd.

Budskabet fra Mars er at tage det lidt stille og roligt og ikke springe spontant ud i noget.

Du kan læse mere om hvad det betyder, når Mars går retrograd i mit blogindlæg herom: “Mars går retrograd i 2020.”

Det er rigtig interessant i forhold til det numerologiske tema, der ligger i september måned, som faktisk ser ud til at trække lidt i den modsatte ende!

Mars retrograd 2020 - klassisk numerolog Millicentt Rosamunde

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

September måned 2020 – kreativitet og fremtid

Temaet i september måned numerologisk set handler om kreativitet, det handler om at handle på dine ideer.

Energien opfordrer til at sprænge alle besnærende rammer, det kan være nogle i dine omgivelser eller nogle du har sat for dig selv.
Det er et budskab om at gøre noget ved det nu, åbne dig op for nyt. Det er en enorm forstærkning af årets tematik om at skabe din fremtid.

Det kan være nye ideer du får denne måned eller ideer du allerede er i gang med at arbejde på. Der er noget der presser sig på for at blive fuldført eller for at blive ført ud i livet denne september måned.

Tiden er til at få gjort noget ved dine ideer. Året er ikke slut endnu.

Husk dog på at det her ikke handler om at skynde dig med at få gjort en hel masse. Hastværk er virkelig lastværk (især når Mars er retrograd!).

Det her handler om at vise universet at du mener det, når du siger at du gerne vil det her. Dine intentioner og ideer er begyndelsen, men du må gå halvvejen, give de 50% i form af handling og så kommer universet med de resterende 50%. Det er en udveksling af energi, hele tiden og hver dag.

Temaet i september måned støtter dig virkelig i at få noget energi på de forskellige ting du har startet (enten konkret eller på tankeniveau) ved at noget fuldføres eller tages videre til næste niveau i udførelse.

Tillad dig selv at tage nogle skridt på den vej du ved du må gå på.

Månedens tema vil gerne highligte, hvordan det er vigtigt at du får skubbet lidt aktivt til de intentioner du startede året med, hvis du ikke allerede er kommet videre med det. Måske er du godt i gang og så vil månedens energi blot støtte dig i at tage tingene til næste niveau.

Numerologisk energi i september måned 2020 - klassisk numerolog Millicentt Rosamunde

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

September måned 2020 – Healing, selvhealing og modstand på healing

Der ligger også et meget stort tema i september måned omkring healing. Det betyder at der er en healende energi på verdensplan helt generelt for os alle sammen.

Der er en større tilgængelighed af den gyldne healende energi, som også kaldes for Kristusenergien, den er markant i september måned i 2020.

Det giver os alle sammen mulighed for at heale fortidens traumer eller nuværende aspekter af vores liv ved at skrælle gamle lag af som vi ikke længere har brug for – en meget potent og transformativ energi, en slags genfødsel.

Det kan også handle om at heale dig selv. Fordi energier altid opstår i modpoler, så ligger der altså også det modsatte af healing, det vil sige modstand på healing.

Der vil være nogen mennesker i september måned, der føler at de sidder utrolig meget fast, at der ikke er noget der rykker sig. De føler at de ikke kan forandre noget, de kan ikke gøre noget som helst.
Der kan være en enorm modstand på det her med, at vi selv skaber vores liv, den tankegang kan være udfordrende for mange i september, fordi september måned lægger op til at du er den viseste på dit liv. Du er den der ved, hvad der er bedst for dig og du kan gå ud og gøre det.

Energien er hvad den er, det er op til os at bruge den bedst muligt.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

September måned 2020 – transformation

Der ligger et reelt potentiale for reel transformation i september. Det kan både være sommerfuglen der endelig spreder sine vinger og kommer ud af sin puppe. Men måske vil det ikke ske lige så hurtigt som du godt kunne tænke dig, fordi Mars er i retrograd, så går det hele bare lidt langsommere.

I forbindelse med en enhver udvikling og transformation kan der være vokseværk, voksesmerter, frygt og endda angst, det er helt naturligt.

Al forandring er skræmmende, lige meget hvor positiv en forandring måtte være, så er den ny og dermed ukendt = føles lidt farlig.

At starte noget nyt op kan være helt utroligt selvhealende, hvis du giver dig selv lov til at næres i processen og du værner om processen.

Tag din egen frygt alvorligt. Hvis du bliver bange under de forandringer der er undervejs, hvis du skræmmes af din egen transformation (ja det kan man sagtens, åh hvem er jeg mon nu og hvem bliver jeg så), så er det måske gået lidt for stærkt.

Overvej hvad du kan gøre for at tage små skridt der føles rare det meste af tiden – selvkærlighed er vigtigt i enhver udviklingsproces.

Det er også meget mere selvkærligt at bygge noget holdbart over tid end noget spontant der vælter fordi du ikke fik lagt det rigtige fundament undervejs.

Det hele kommer også meget an på hvor du er henne i dit liv, hvor meget forandring du er i stand til at tage ind lige nu.

Et andet billede på september måneds energi er fuglen Fønix.

Symbolikken bag denne sagnomspundne fugl er, at den lever sit liv fuldt ud med sine lysende strålende orange vinger for så at bryde ud i brand ved livets ende, hvorefter den så rejser sig fra asken igen. Den genopstår, den skaber sig selv på ny og bliver en ny fantastisk fugl Fønix. Det er et utroligt powerfuldt symbol og det er noget der taler ind i at den her måned bærer på et kæmpe potentiale for virkelig at transformere noget, som bare ikke rigtig før har rykket sig.

En komplet genfødsel er mulig.

Det er en powerfuld energi og det kan tale ind i helt konkrete ting og projekter i dit jordiske liv, omkring økonomi, omkring partner, bolig, arbejde etc. Det kan også tale ind i lidt dybereliggende temaer omkring sit sjælsarkiv, dine akashic records, healing af tidligere liv. Det er et tema der kan trække mange generationer og/eller inkarnationer tilbage og frem.

Der er et stort potentiale for transformation denne måned. Lad dig ikke gå på af at Mars er taget på ferie (retrograd). Tingene kan gå lidt langsommere end du måske kunne ønske dig. Hvad du troede du lige kunne klare på et øjeblik ender måske med at tage 5 gange så lang tid. Denne langsommelighed er ikke nødvendigvis en lukket dør, det handler måske bare mere om at der er lidt flere detaljer der lige skal med.

Og så er vi kommet full circle til årets tema om at bygge det solide fundament, som din fremtid kan stå sikkert på. Universet beder dig om at være opmærksom på, om det er solidt nok.

Vær tålmodig med processen, forhold dig åben overfor den transformation som er mulig for os alle sammen.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

September måned 2020 – et nyt fundament

Månedens energi vil gerne hjælpe dig med at se hvor dine begrænsninger er og vise dig at det er muligt at bevæge dig udover dine begrænsninger. Du kan sprænge rammerne, du kan skubbe dine begrænsninger længere væk fra dig. Det tager bare nogle gange længere tid end du havde forudset.

Tro på dig selv smukke sjæl.

Stabil fremgang er en nøgle denne måned. Det er ved at arbejde med dit fundament og skabe struktur at du kan komme nye steder hen, som energien i september måned 2020 gerne vil hjælpe dig med.

Du kan opnå så meget denne måned ved blot at gøre det som skal gøres, et skridt ad gangen, langsomt og trygt.

Læg dog mærke til de problemer du kan skabe, når du er for rigid i dine tanker og overbevisninger. Læg mærke til de muligheder der passerer dig forbi fordi du har dømt det til at være uden for din rækkevidde. Gå ikke glip af noget fordi du ikke tror du kan – måske vil det blot tage mere tid, et skridt kan bringe dig langt på en bæredygtig måde.

Denne måneds energi kan highlighte de områder for dig, hvor du skaber besværligheder for dig selv, hvor du er usikker og ikke mindst vise dig hvad du egentlig længes efter. Energien vil gerne hjælpe dig ud af det tunge og ind i det lyse.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Vil du vide mere om energien i 2020?

UDSALG
50% rabat på alle 2020 Numerologi produkter. Køb til halv pris.
Du kan fx allerede nu lære om august eller september måneds numerologiske energi.

Jeg har lavet en masse lækkert materiale til dig om energierne i 2020, både måned for måned, så du har kunne være på forkant med energien, men også det særlige tema som ligger i året 2020 for netop din grundenergi.

2020 | Numerologiske Temaer for alle 12 Måneder

Hver enkelt måned gemmer på et særligt tema, hjælper dig med en bestemt udvikling. Lær temaerne at kende for alle månederne med det samme.
Lad denne viden hjælpe og støtte dig på din 12 måneder lange rejse ind i 2020’s energi og formål.
2020 numerologi - temaer for alle 12 måneder - Millicentt Rosamunde

pris 295,-

Udsalgspris 147,50,-

2020 – Numerologiske Temaer for hver Grundenergi

Hver enkelt grundenergi har sit personlige formål med året.
Lær din grundenergis tema at kende med det samme.
Kend og brug årets formål for netop din grundenergi og få et fantastisk år smukke sjæl.

2020 - Numerologiske Temaer for hver Grundenergi - Millicentt Rosamunde

pris 250,-

Udsalgspris 125,-

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Månedens krystal

Månedens krystal udtrykker en energi som understøtter månedens numerologiske tema og formål. Der vil naturligvis altid være flere og andre krystaller som også vil være relevante at arbejde med, men jeg vælger hver måned en som jeg mener udtrykker månedens udviklingspotentiale.

Krystallen for september måned 2020 er Moldavit.

 

Numerologisk energi i september måned 2020 - klassisk numerolog Millicentt Rosamunde

Nøgleord til Moldavit krystallen:

– Transformation
– Hurtig spirituel udvikling og øgning af synkronicitet (aktivering af åbenhed overfor budskaber)
– Aktivering af chakraer
– Renselse
– Beskyttelse

Farve: Grøn
Chakraer: Alle, særligt Hjertechakraet og Pandechakra (det tredje øje).

Moldavit er en helt utrolig aktiverende krystal, der kan frembringe utrolig spirituel vækst og ikke mindst frembringe mange synkroniciteter.

Moldavit er en katalysator for den som er klar til at udvikle sig og virkelig rykke.

Bonus info: Moldavit er strengt taget ikke krystal, men tektit, det vil sige materiale fra rummet – den opstod i mødet mellem en komet og jorden.

OBS: Moldavit er fantastisk til at sætte gang i tingene, ikke mere stilstand, men da den er utrolig aktiverende og kan være ganske overvældende at arbejde med, så råder jeg dig til at anvende den sammen med en groundende sten som fx røgkvarts eller tourmalin. Moldavits kraftfulde energi er ikke nødvendigvis for alle, det er ikke en begynderkrystal.

Du kan fx arbejde med krystaller ved at meditere med dem, have dem stående i nærheden af dig (på sofa- eller arbejdsbordet) eller have dem på dig (i lommen eller i et smykke), så energien er i dit aurafelt og kan arbejde med din energi.

Instituttet for Numerologi - den klassiske numerologi - match numerolog psykolog Millicentt Rosamunde

Tak fordi du læser med. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
KærligstPsykolog Match Numerolog Millicentt Rosamunde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *