♡Vi fejrer Valentinsdag med 20% på alle Pink Ametyst Krystaller i februar måned
Millicentt Rosamunde > Blog > Spiritualitet > Sådan slipper du frygt for fremtiden

Sådan slipper du frygt for fremtiden

Sådan slipper du frygt for fremtiden

Jeg oplever at flere af mine klienter kæmper med en frygt for fremtiden i kølvandet på deres numerologiske vibrationsløft. Derfor har jeg valgt at adressere dette emne i dag på denne smukke sommerdag. Frygt er et emne, der kommer os alle ved, på forskellige tidspunkter i vores liv.

Vi kender alle sammen til følelsen af frygt for fremtiden. Det handler om en indre usikkerhed på om vi der nu også er nok til os. Bekymring er frygtens irriterende fætter.

frygt for fremtiden - Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

 

Numerologisk kan frygt for fremtiden opstå på flere tidspunkter.

  • Hvis du har et uharmonisk numeroskop med vibrationerne 16/7 eller 12/3 er det ganske vist, at du er overbevist om at livet er en kamp der skal kæmpes (en noget for noget mentalitet) og du gør mange krumspring for at sikre din fremtid til trods for at du alligevel aldrig føler en lettelse, når diverse planer for sikring af din fremtid er iværksat. Som numerolog vil jeg naturligvis anbefale dig at finde bedre mere nærende vibrationer, så frygten ikke dikterer dit liv.
  • Hvis du har fået opjusteret dine navnevibrationer er det ganske klassisk, at du i din udrensningsproces oplever en enorm frygt for fremtiden i en kortere periode. Det kan for nogle i en periode føles som et slags ingenmandsland at være i udrensning. Det er fordi du står med et ben i hvert numeroskop – du er hverken det ene eller det andet, du er ved at sige farvel til den du var og de nye vibrationer er ved at indfinde sig. Det vil naturligvis indgyde noget frygt, for selvom de gamle vibrationer ikke nærede dig, så var det velkendt og de nye høje vibrationer er fantastiske men endnu ukendte.
  • Hvis du står midt i en større livsforandring, så er det naturligt, at egoet i en kortere periode får overtaget over dine tanker. Det kan fx være ved indgåelse af ægteskab, start på ny uddannelse, graviditet, fødsel/adoption, flytning, nyt arbejde/erhverv, større vægttab, afslutningen på noget (ægteskab, arbejde etc.) og mange andre tidspunkter i vores liv, hvor der sker store definerende ændringer.

 

Frygt er, som alt andet, et spørgsmål om vibration

Frygt er forskellen på din nuværende vibration og den nye vibration (den nye tilstand i dit liv) som er ved at indfinde sig, der skaber frygten. Som i udrensningen er det nye ukendt og kan derfor indgyde frygt.

Vid at lige meget hvilken af de kategorier du falder ind under, så er det okay.

Du er ikke dine tanker. Dine tanker er ikke farlige, men når de ikke er i harmoni med det du dybest set ønsker, så er de uhensigtsmæssige.
Tanker om frygt for fremtiden kommer fra dit ego. Egoet er bl.a. den kulturbestemte del af dig, egoet elsker kontrol. Egoet vokser, når tingene er svære og der skal kæmpes(kontrolleres!), og egoet skaber derfor gerne vibrationer i dine tanker, der matcher det.
Hos nogle er egoet særlige dominerende, det ses i numeroskopet.

Det er mange, der bruger rigtig meget energi på at skjule deres frygt for fremtiden over for andre. Vi vil som oftest gerne fremstå som nogle der har styr på tingene. Det er sårbart at være ærlige omkring vores inderste frygt og bange anelser. ”ender det med skilsmisse?” ”kan min virksomhed løbe rundt?” ”hvis jeg siger nej tak til dette, dukker der så noget andet op, eller må jeg nøjes?”

Men det farligste overhovedet, når det kommer til din vibration i verden, er det som er skjult.

For de tanker og følelser som du forsøger at skjule, de vibrerer alligevel – men idet du ikke vil vedkende dig det, så ændres de ikke og tiltrækker derfor hvad de er et match til. Det er her det meget ærgerlige ordsprog ”en ulykke kommer sjældent alene” kommer fra.

frygt og tillid - Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

Tag et ærligt øjeblik og mærk efter om du går med en indre frygt for fremtiden, som du ikke helt vil vedkende dig.

Nogle gange når vi færdes blandt andre spirituelt mindede kan vi føle, at vores issues er ”so last year” og derfor får vi ikke ytret dem. Men tag et øjeblik lige nu til at mærke hvad der ufrivilligt optager og plager dine tanker og forstyrrer dit velbefindende.

 

3 steps til at slippe din frygt

Step 1
Vedkend dig ærligt at du bærer på denne frygt.

Sig fx (højt eller med din indre stemme) “Jeg åbner op for at mærke mine sande følelser.”

Vedkend dig ærligt og ikke-dømmende, at du bærer på denne frygt, sig fx inde i dig ”jeg er bange for at …(indsæt gerne selv) at der ikke er nok til mig og det skræmmer mig.”

Det er sundt at anerkende dine sande følelser. Det er naturligt for dig i pressede situationer at gemme noget til senere. Vi kan ikke mærke alt på én gang, når verden bliver overvældende. Men det holder kun midlertidigt at gemme til senere, på sigt bliver de skjulte følelser toksiske for vores system.

Step 2
Brug dit åndedræt til at slippe frygt.

Vid at din hjerne er en tankemaskine, den spinner gerne videre på et lille strå. Bekymring skaber derfor kun mere bekymring. Grubleri og overdreven tendens til bekymring ses altid tydeligt i et numeroskop og kan være meget invaliderende i hverdagen (på sigt fører det til stress, angst og depression).

Det har aldrig gavnet nogen på noget tidspunkt at bekymre sig. Ingen situation er nogensinde blevet forbedret af, at nogen har bekymret sig om den.

Brug din krop til at slippe bekymringen.
Mærk hvor din frygt sidder, fx halsen, hjertet, maven, brystkassen.
Træk vejret dybt gennem næsen ”jeg trækker ubehaget ind”, mærk frygten i den kropsdel det er for dig.
Pust ud gennem munden ”jeg slipper og mærker lettelse” mens du for hver udånding mærker hvordan ubehaget slippes.
Fortsæt indtil du føler en lettelse.

Dit åndedrag er fantastisk til at slippe frygt med og du kan gøre det når som helst og hvor som helst (næsten!).

Step 3
Din venlighed giver dig styrke.

Frygt kan skabe en følelse af afmagt i os, en forfærdelig følelse af at vi ikke er gode nok, at vi ikke er i stand til at gøre en forskel for os selv eller andre. Det bedste trick til at stoppe egoets sure opstød er at være der for andre. Det er en form for afledning af din tænkemaskine, så du får lejlighed til at mærke dig selv.

Når du føler dig magtesløs, genfinder du din indre styrke ved at anerkende dine følelser (step 1), trække vejret gennem ubehaget (step 2) og udøve din styrke som handler om din venlighed.

Hvis ikke du lige har en person i nærheden, der har brug for din omsorg og nærhed, fortvivl ej. Din ægte venlighed skinner også igennem over for kassedamen, postbuddet og andre du møder på din vej.

Du påvirker verden omkring dig, din venlighed gør en forskel for andre, din venlighed giver dig styrke fordi du kommer i kontakt med dit sande indre.

Ved at flytte fokus fra det du følte manglede, har du nu fået fokus på hvad der findes lige her og nu. Du har et kolossalt potentiale for at forandre verden.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

Tak fordi du læser med. Jeg håber mit indlæg har rørt noget i dig. Det vil glæde mig meget, hvis du vil dele bloggen med andre eller kommentere herunder.

Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)
Kærligst   Numerolog Millicentt Rosamunde (Millielil Rosamunde)

PS. Hvis du har lyst til at kende numerologien i dybden, så er min uddannelse i numerologien måske noget for dig.

Del dette indlæg:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *