Når Venus er i retrograd – få en god periode
Venus i retrograd er en periode med spændende muligheder for alt omhandlende kærlighed og penge.
Venus er planeten for kærlighed, skønhed, sanselighed, luksus og finanser.
Når Venus er i retrograd er de disse ting som vi må reevaluere. Vi bliver bedt om at overveje og mærke hvem og hvad vi virkelig elsker og sætter pris på.
Hver 18. måned går planeten Venus i retrograd. Du kender nok til, når planeten Merkur går i retrograd, da der ofte er meget fokus på det i spirituelle kredse. Det er ikke lige så ofte, at Venus går baglæns, men det betyder ikke, at det ikke er lige så vigtigt – faktisk er det ofte ganske signifikante hændelser der forekommer under retrograd.
Men der er særlige ting du bør være opmærksom på når Venus går retrograd, som jeg vil beskrive for dig i denne artikel.
Hvornår går Venus i retrograd?
Se datoer for perioderne lige her:
Disse datoer for hvornår planeten er i retrograd er baseret på hvornår planeten går direkte og begynder sin bagudrettede retning. Skyggeperioderne før og efter er ikke medtaget her. Der er nogle sensitive sjæle der mener at kunne mærke skyggeperioderne optil og bagefter, men energetisk er det ovenstående datoer for perioderne som er mest markant og gode at navigere efter.
Venus i retrograd – ny og gammel kærlighed
Det er muligt at finde ægte kærlighed, når Venus er retrograd, men der må påregnes nogle forsinkelser eller modstand. Selvkærlighed, tålmodighed og timing vil forøge din chance for et kærligt og varigt forhold.
Umiddelbar tiltrækning og hvirvelvind romancer er de mest sandsynlige, hvis du møder en ny person under Venus retrograd.
Nøglen til at får mest mulig ud af Venus i retrograd er at overveje dine muligheder og beslutninger grundigt. Spontane beslutninger baseret på lyst fremfor kærlighed vil ofte ende i sorg, når planeten går direkte igen.
Under denne type retrograd, kan tidligere kærester dukke op – det kan handle om afslutning eller det kan handle om en genoptagelse af forholdet som får nyt liv og styrke.
Hvis en tidligere elsker eller kæreste dukker op i dit liv under Venus retrograd perioden, så kan det være fordi noget skal forløses mellem jer og personen forsvinder ud af dit liv igen, når planeten går direkte. Det kan virke meget skæbnebetonet eller forudbestemt.
Men hvis denne tidligere kæreste dukker op, og det I har, er ægte kærlighed, så vil jeres forhold styrkes af perioden. Venus kommer og hjælper jer med at komme til bunds i det der skilte jer ad og kan støtte en genforening i kærlighed.
Nostalgi og afslutning under retrograd
Måske møder du ikke en tidligere kæreste, men mindes et tidligere forhold i tankerne. Det kan være helt terapeutisk, især hvis du er klar til at gå tilbage over det gamle og grave op skatte fra fortiden. Sørg for at du værdsætter de gode tider, vel vidende at de ikke er det rigtige for dig nu – hvis det var så ville denne person være i dit liv – mærk i stedet taknemmelighed for den kærlighed du har oplevet.
Universet støtter dig i at få tidligere forhold sluttet på et hjerte niveau.
Hvis du er i et parforhold der har været særligt udfordrende over en længere periode, så kan denne retrograd i Venus komme med et sundt puf, så I kan afslutte det.
Stærke parforhold vil overleve Venus i retrograd og komme styrkede ud.
Når Venus er i retrograd, så er vi i kontakt med vores dybe, og mindre åbenlyse, mindre forfængelige behov og ønsker.
Det er derfor at retrograd perioden er et perfekt tidspunkt til at reevaluere dit parforhold. Men husk at vente med at afslutte et forhold til Venus er direkte igen, hvis du er for hurtig, så kan du ende med at fortryde det.
Venus i retrograd – få en god periode
Der er nogle helt generelle ting du med fordel kan være opmærksom på under denne periode, som jeg vil ridse op for dig her smukke sjæl:
Venus retrograd perioden er velegnet til:
– At gentænke/overveje personlige relationer
– Foretage en vurdering af dit nuværende parforhold
– At udarbejde budgetter
– At betale af på gæld
– At være påpasselig med dine penge (udsæt gerne ekstravagante luksuriøse køb)
Venus retrograd perioden er som udgangspunkt mindre velegnet til:
– At indgå ægteskab eller forlovelse
– At starte et nyt parforhold (parforhold indledt under perioden vil ofte vise sig at være uhensigtsmæssige når Venus bevæger sig fremad igen)
– At træffe spontane store finansielle beslutninger
– At investere dine penge i aktier og lignende uden at have overvejet det eller undersøgt det særligt
– At foretage større uovervejede indkøb (de vil ofte vise sig senere at være en dårlig investering)
– At få foretaget skønhedsindgreb, som fx kirurgi eller lignende, prøve en helt ny frisure, spontant købe helt ny garderobe og så videre.
Hej, og tak for endnu et god indlæg!
Lige et spørgsmål, hvis der er en tidligere flamme man længes efter og gerne vil have ind i sit liv igen, er det så bedst selv at kontakte vedkommende, eller venter man og ser om personen kommer ind i ens liv igen af sig selv?
Eller er det tid til afslutning, hvordan ved man hvad der er det rigtige at gøre?
De bedste hilsner til dig.
Kære du, det er nogle store spørgsmål som er svært at svare generelt på, det vil altid komme an på den individuelle person og den særlige relation det drejer sig om. Jeg synes det er en god idé ikke at være passiv, men være tydelig og autentisk i sine ønsker og give modparten lov til det samme <3 Kærligst Millicentt
Og god efterårsferie 🙂